Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

94 Mængde uredelige og smudsige Elementer, og Kommis- sionen, som skulde fordele Summerne, anvendte dem ikke i det Øiemed, i hvilket de vare bevilgede. Af vir- kelige Arbeiderassociationer understøttedes kun 30 med 890,000 Francs, og disse fandtes udelukkende i Paris. Betingelserne vare satte saa strænge, Kontrollen førtes paa en saa pinlig Maade, og Renterne stege ved alle- haande Biudgifter saa høit, at det var øjensynligt, at Statens Understøttelse her maatte være til større Skade end Gavn. Dette har imidlertid havt den ovenfor nævnte gavnlige Følge, at de senere Arbeiderassociationer, saa- vidt det overhovedet er muligt i Frankrig, have unddraget sig Statens Formynderskab og udviklet sig frit og selv- stændigt. Statskassen tabte i Alt 340.000 Francs, et Be- løb, som efter de da tilstedeværende Forhold ikke kan ansees for betydeligt, især naar man hermed sammen- ligner Udlaanene i 1830 til den store Industri, hvorved der tabtes 6 Millioner af 30 Millioner Francs. Indtil Midten af 1849 havde der dannet sig i Paris 300 virkelige Ar- beiderassociationer — allerede før 1848 bestod der et Par —, hvoraf, som allerede bemærket, 30 havde faaet Understøttelse. Størstedelen af disse gik imidlertid til- grunde allerede før Statskoupet i 1851. Da dette ind- traadte, maatte de Foreninger opløse sig, som ikke havde en legaliseret Existens, og mange af de andre ophørte at leve af nærliggende Aarsager. Saaledes mistede en Deel af dem Medlemmer i Decemberdagene og ved Trans- portationen. Navnlig gik det ud over de Associationer, som havde fælles Konsumtion (pour la vie å bon marché, cafés restaurants fraternels) til Formaal. Da maatte og- saa den meest bekjendte Konsumassociation Société de