Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

98 ranterne. Efterhaanden ere næsten alle Associationerne gaaede over til den sidstnævnte Form, hvorved Geranier- nes Magt er bleven betydeligt forøget. 1 Begyndelsen indførtes der i flere Associationer lige Løn og lige Dividende for alle Deellagerne, men Uhold- barheden heraf viste sig snart, og nu er Forholdet deels ordnet saaledes, at Lønnen bestemmes efter Arbejdspræ- stationen, medens Dividenden fordeles lige, deels saa- ledes, at ogsaa Dividenden fordeles i Forhold til Arbeidet, hvilket navnlig er Tilfældet, hvor Deeltagerne ere komne overeens om at lade Dividenden blive indestaaende til Forrentning som Driftskapital. Vel har man ikke statut- mæssigt udelukket Laan, men saadanne har man dog ikke gjort Brug af. For at give Associationerne Varighed inde- holdes der visse Procenter af Udbyttet, hvoraf der dan- nes en Understøttelseskasse. Desuden synes nogle Sel- skaber at have dannet et Fond (fonds de retenue indivi- sible), som ikke tilhører de enkelte Medlemmer, men hele Foreningen, og altsaa sikkrer dens Varighed udover de nærværende Medlemmers Liv*), hvilket stemmer med Buchez’s Ideer. De Associationer, som have gjort meest Opsigt, ere *) Dette angives idetmindste hos Baudrillart »Manuel d’Économie politique«, som synes at have laant Efterretningen fra Villermé: »Des Associations ouvriéres«; dermed stemmer ogsaa E ngländer i »Geschichte der französischen Arbeiterassociationen«, men i andre Efterretninger er Tilværelsen af et saadant Fond ikke omtalt, uagtet man dog neppe vilde have forbigaaet en saa interessant Side. En Bestemmelse herom fandtes i de Artikler, der i 1848 fast- sattes af le Conseil d’encouragcment for de Associationer, som understøttedes af Staten (Art. 3G), men den er vistnok som uhensigtsmæssig nu i det Hele bortfalden.