Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

Forfatter: L. Holst

År: 1863

Forlag: P.G. Philipsen

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 184

UDK: 334 Hol gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 196 Forrige Næste
113 og gribe de Leiligheder, som vise sig fordeelagtige til Indkjøb. Der maa holdes Folk til Udstykningen af de indkjøbte Varer til Interessenterne, og endelig maa der svares Renter af den Kapital, hvormed Forretningerne drives. Fordelene, som kunne naaes ved det fælles For- brug, synes derfor ikke atvære store. Denne Indvending er bleven bestyrket ved en af A. Clément foretagen Sammenligning af Udgifterne til den franske Armees Konsum og til de Individer, der ligge i Hospitalerne, med de Udgifter, der i Almindelighed medgaae til Kon- sum for hvert enkelt Individ i Frankrig. Det viste sig derefter, at Udgifterne til hvert Individ af Hæren med Hensyn til Føde, Klædning, Brændsel, Sengklæder o. s. v. udgjorde omtrent 424 Francs, (deri var ikke indbefattet Udgifterne til Officererne); Udgifterne til hvert Individ i Hospitaler og Stiftelser udgjorde imellem 406 og 656 Francs. Derimod var Konsumbeløbet for hvert Individ i Frankrig efter et gjennemsnitligt Overslag ikke mere end mellem 300 og 350 Francs *). Uagtet denne Beregning har vundet en vis Autoritet, er det dog ikke vanskeligt at see, at den hviler paa et uholdbart Grundlag. For det Første er det en anerkjendt Sætning, at Staten er en dyrere Administrator, end en privat, af Associationens Medlemmer nøie kontrolleret Bestyrelse vil være. Det maa dernæst vel erindres, at Medlemmerne af Armeen ere i den kraf- tigste Alder, der konsumerer stærkest, hvad der ikke gjælder om alle Medlemmerne af Arbejderfamilierne, navnlig Børnene. De Individer, der findes i Hospitaler og Stiftelser som Syge, Vanføre og desl., stille særlige *) Dictionnaire de leconomie politique I, S. 83. 8