Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

5 Association kræves endvidere, at Medlemmerne skulle være Socii, saaledes at en Association altsaa ikke exi- sterer mellem Arbeidsherren og Arbeiderne, som mod- tage deres forud kontraherede Løn, og endnu mindre mellem Herren og Slaverne, om der end finder en For- ening af deres Virksomhed Sted. Derimod høre under Associationen efter den her fulgte Begrændsning de For- eninger, i hvilke Arbeiderne ved Siden af deres Arbeids- løn modtage af Entrepreneuren en Andeel af Udbyttet, hvor ringe denne end er. 3. Associationen har naturligviis ikke været ube- kjendt for Oldtiden og endnu mindre for Middelalderen, hvor Foreninger og Forbund dannedes i stort Tal. Men selv om der ikke er en Kvantitets-Forskjel mellem den øko- nomiske Association i Middelalderen og den nyere Tid, er der ialfald en Kvalitets-Forskjel af dybt indgribende Natur. Vor Tid er nemlig de frie Associationers Tid, medens i Middelalderen de tvungne, de korporativt afsluttede As- sociationer vare fremherskende. Paa Overgangen mellem begge staae de frivillige, men monopoliserede eller ialfald stærkt privilegerede Associationer. Der findes ganske vist ingen skarp Adskillelse mellem disse forskjellige Former med Hensyn til Tiden, og de tvungne saavelsom de mo- nopoliserede Associationer strække sig ind i Nutiden, men det er almindeligt bekjendt, hvorledes deres Omraade be- standigt er blevet indskrænket mere og mere, hvorledes den frie Association fortrænger dem fra de Gebeter, hvor- paa de før vare eneraadige, og hvorledes denne, netop fordi den dannes frit mellem selvstændige Mænd, har kunnet udvikle sig paa Gebeter, fra hvilke den tvungne Association er udelukket. 4. Staten optraadte i tidligere Tid ikke blot som