Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

130 denne, indti) Forretningens Resultater opgjøres ved Enden af Aaret. Hvad der vil komme til yderligere Fordeling imellem dem, er Entrepreneurens Gevinst. Denne be- staaer af to Dele, deels hvad man kunde kalde hans Ar- beidsløn eller det Vederlag, som svarer til, hvad en Per- son i lians Stilling sædvanligt bruger, deels det egenlige Nettoudbytte af Forretningen. Den førstnævnte Udgift maa ligesaavel afholdes af Arbeiderassociationen som under den nu brugelige Form. Det er muligt, naar Arbeiderne kunne finde en Mand af deres Midte, der kan udføre Forretningerne, at Vederlaget vil være billigere end under den nuværende Organisation, menEorskjellen vil ikke være meget stor og efterhaanden næsten forsvinde. Tilbage bliver altsaa det egenlige Udbytte til Fordeling, af hvilket en Deel behøves til at møde Risikoen ved Foretagendet. Det er klart, at det vil være rigtigst for en Arbeiderassocia- tion at dannne et Reservefond, idet det Tilfælde kan ind- træde for Arbeiderne ligesaavel som for Entrepreneurerne, at der ikke alene intet Udbytte udkommer, men at der endogsaa bliver en Underbalance. At Risikoen er stor ved et industrielt Foretagende, er bekjendt nok. Det er saaledes blevet udtalt af en erfaren fransk Fabrikant (Godard), at af 100 forsøgte eller paabegyndle industrielle Etablissementer gaae 20 tilgrunde, forinden de have slaaet Rod, 50—60 vegetere i kortere eller længere Tid i stadig Fare for at gaae under, og i det Høieste 10 opnaae en betydelig, ofte ikke varig, Blomstring. Naar Arbeiderne altsaa ikke kunne medbringe en stor, udvidelig Kapital til at modstaae Kriserne, vil Faren for Undergang være betydelig, og saamegel større, som Chancerne for et hel- digt Udfald væsenligt beroe paa Entrepreneurens Dygtig-