Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

 131 hed. Heraf følger, at et Reservefond vil være særligt nødvendigt for Arbeiderassociationerne, som desuden ere en ny Form for den industrielle Virksomhed, og derfor vanskeligere ville finde Kredit, naar Ulykken rammer dem, end en almindelig Fabrikant. Endelig bliver Fondet nød- vendigere derved, at Tabet ved en Krise rammer Arbei- derne langt haardere, fordi de Alle miste deres Spare- penge, tilveiebragte ved mange Aars Anstrængelser, og ville have vanskeligere ved at tilvejebringe en ny Kapital end Entrepreneuren. Men saaledes vil det Udbytte, der under sædvanlige Forhold bliver tilbage til Fordeling, ikke være synderligt stort. Hvad dernæst angaaer Fordelingen af Udbyttet mellem de enkelte Medlemmer, møder der flere Vanskeligheder. Dygtigheden er tilstede i forskjellig Grad og maa lønnes forskjelligt. Vel har der været gjort Forsøg paa at give Deellagerne samme Løn, men slige Bestræbelser, som staae i fuldkommen Modstrid med Principerne for Arbej- dets Ordning, have strax ført til Associationernes Opløs- ning. Associationerne have som Følge deraf i Reglen ordnet sig saaledes, at der af Lederne udbetales en vis Løn i Forhold til Dygtigheden, og at Overskudet derefter fordeles enten lige eller i Forhold til Lønnen, men denne Vurdering fører meget let til indre Stridigheder. Afstemning om Løn er farlig, og overgives Afgjørelsen i den Enkeltes Uaand, nærmer man sig stærkt til det ældre System, som man netop vilde komme bort fra. 4. Ovenfor blev det forudsat, at Entrepreneuren og Arbeiderassociationen vare stillede under lige Forhold med Hensyn til Erhvervelsen af den fornødne Kapital fra andre Hænder. Dette vil i de fleste Tilfælde dog neppe 9’