Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

132 finde Sted; det vil være vanskeligere for en Arbeider- association end for en Entrepreneur, der er i Besiddelse af de sædvanlige Betingelser, at faae Laan, idet den pro- ducerende Arbeiderassociation, som bemærket, er en ny Institution, hvis Resultat er tvivlsomt, og for hvilken Er- faringen ikke taler synderligt. Det maa derfor befrygtes, at den kun vil faae Laan mod meget høie Renter. Be- tragter man, hvorledes Forholdet stiller sig med Hensyn til de Kapitaler, som medbringes af Entrepreneurerne og Arbeiderassociationen selv, da vil Entrepreneurens i Reglen være større, idet Arbeiderne kun gjennem en længe fort- sat Sparsommelighed ville være istand til at tilvciebringe den Kapital, der fordres. Hvis Sparepengene opkræves fra et stort Antal Arbeidere, maa ogsaa den Entreprise, der skal oprettes, være saameget større, med mindre man vil gaae ud fra, at Arbeiderne ville sætte deres sammensparede Kapital i Entreprisen uden selv at deel- tage som Arbeidere i den og altsaa i Virkeligheden nøies med en Dividende. Dette forudsætter imidlertid en stor Tillid til den nye Entreprises Produktivitet, hvis Tilstede- værelse eller Ikketilstedeværelse man ikke kan have nogen almindelig Mening om. Saameget er derhos afgjort, at det ikke blot er Haabet om et større Udbytte, der bringer Arbeiderne til at opspare og anvende, hvad der er ind- samlet paa den ovennævnte Maade, men ogsaa Haabet om at komme ud af det personlige Afhængighedsforhold til Entrepreneuren; dette Motiv vil altsaa i det her nævnte Tilfælde ikke kunne komme til at virke. Med Hensyn til alle disse Forhold ere Aktieselskaberne stillede heldigere end Arbeiderassocialionerne.