Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

134 byttet ikke bliver saa stort for Arbejderen, som naar han selv er Lodtager i en saadan Forretning, forudsat at den tri- ves, men paa den anden Side er han fri for den Risiko, som Arbeidsherren løber. Ved at indsætte de opsparede Penge i en Sparekasse eller i et almindeligt solidt Aktie- foretagende eller desl., opnaaer Arbeideren en Indtægt, som vil danne et varigt Tillæg til Lønnen, der for en be- tydelig Deel er afhængig af hans egne Anstrængelser. Derimod staaer han ved at tage Deel i de producerende Arbeiderassociationer samme Risiko som Entrepreneuren, og er udsat for at miste den Støtte, der skulde opret- holde ham under Arbeidsstandsninger, i Sygdom og i lians Alderdom. Det vil derfor være i Arbeidernes Inter- esse, at Akkordarbejde anvendes saa meget som gjørligt, og det er heller ikke umuligt at indføre det i Fabrikerne, idetmindste i en Deel af disse. Hermed stemmer et Forslag til Forbindelse af Dagløn og Akkordarbeide, som i 1848 gjordes af en Fabrikant fra Elsass, Maritz, i et Skrift: »Études sur l’organisation de l’industrie et du travail«, som omtales i Chevaliers: »Lettres sur l’or- ganisation du travail«. Forslaget gik ud paa, at der i Fabrikerne skulde betales almindelig Dagløn for et be- stemt Kvantum Produkter efter Stykke, Maal eller Deel, og at der, for hvad der leveredes udover dette Kvantum, skulde betales en Gratifikation for hvert Stykke, Alen o. s. v., saaledes at denne steg, jo større det leverede Overskud blev. Erfaringen bestyrker de ovenfor fremsatte Indvendinger mod de producerende Associationer. Det er, som allerede bemærket, ikke blot Haabet om at vinde en større Ind- tægt, men Ønsket om at indtage en mere selvstændig