Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

149 til den eller den Priis, havde tjent 1000 Francs, fik han ved Delingen af Indtægten det Halve af, hvad en Betjent med 2000 Francs fik, og denne to Trediedele mindre end Direkteuren. Forretningen gik godt, dens Velstand blev ikke rokket, Arbeiderne arbeidede som for sig selv. Leclaire gav ikke alle sine Arbeidere Deel i Entre- prisen ; han havde 200 paa den Aarstid, da der var meest Livlighed i Arbeidet, 120, som spredte sig om Vinteren, betragtedes ikke som hørende til Iluset. Af de 80, som bleve der hele Aaret, toge 50, hvem Tilsyn specielt var overdraget, Deel i Udbyttet, 30 vare Aspiranter*). Et andet bekjendt Exempel paa, at man har til- staaet Deeltagerne i en Produktionsgreen en saadan An- deel i Udbyttet, er givet af Paris-Orleans Banen. Efterat der af Udbyttet var udredet 8 Procent Rente og Amor- tisation , modtoge de ved Banen ansatte Folk ved Si- den af deres sædvanlige Løn 15 Procent af Resten; fra Deeltagelsen vare dog foreløbigt udelukkede de simpleste Arbeidsfolk. Fordelingen foregik i Forhold til de Paa- gjældendes høiere eller lavere Stilling i Tjenesten. For de lavere Betjente indsattes Halvdelen af deres Tantieme i en Sparekasse. Imidlertid er, saavidt vides, denne Løn- ningsmaade nu bortfalden, da den ikke opfyldte sin Hensigt**). Paa flere Jernbaner tilstaaes der Maskinfol- kene en Deel af de Besparelser, som opnaaes med Hen- syn til Forbruget af Kul indenfor en vis nærmere fastsat Grændse, Formaalet er fra Driftsherrens Side det samme, som i det ovenfor anførte Tilfælde, men det fremtræder *) Droz: »Den politiske Økonomi« S. 186. ’*) Engländer: »Geschichte der französischen Arbeiter-Associa- tionen« I, S. 180.