Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling
Forfatter: L. Holst
År: 1863
Forlag: P.G. Philipsen
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 184
UDK: 334 Hol gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
166
Der hviler selvfølgeligt ingensomhelst retlig Forplig-
telse paa de store Driftsherrer til at understøtte Forenin-
gerne. Forholdet mellem Entrepreneurerne ogArbeiderne
er et frit og kontraktmæssigt fra begge Sider; Arbeids-
herrerne ere ude afStand til at indvirke paa de almindelige
Lønningsforhold, og de have derfor i denne deres Egenskab
ingen Forpligtelse, men alligevel kan der i mange Til-
fælde være stærke moralske Bevæggrunde tilstede. Her-
til kommer, at en saadan Deeltagelse er i Driftsherrernes
egen Interesse, idet Associationer til Forsørgelse af Ar-
beiderne, til Understøttelse i Tilfælde af Dødsfald , Syg-
dom og Ulykker, til Tilvejebringelse ef bedre Boliger
o. s. v., forøge den Interesse, hvormed Arbeideren deel-
tager i Produktionen, fremmer hans Moralitet og Intelligens
samt knytter ham nærmere til Driftsherren, og altsaa i
enhver Henseende bringer Arbeidets Produktivitet til at
voxe. Ikke blot kunne de Medlemmer udenfor Arbeids-
klassen, som saaledes indtræde i Foreningen uden at gjøre
Krav paa Understøttelse, yde direkte Hjælp, men de ville
derhos i mange Tilfælde kunne gratis overtage Bestyrelsen,
hvorved Administrationsudgifterne betydeligt formindskes.
Denne Indtrædelse i Foreningen bør dog være frivillig og
ingenlunde være direkte eller indirekte fremtvungen af
Staten saaledes som i Frankrig.
4. Konsumforeningerne havde til Formaal at sætte
Arbeiderne istand til at skaffe sig bedre og billigere Livsfor-
nødenheder, men de rettede hovedsagelig deres Øiemed
paa Fortæringsgjenstandene. Med Hensyn til Livsfornø-
denheder af en anden Art, Boliger, er Arbeideren lige-
ledes stillet under uheldige Vilkaar. Ogsaa her indtræder
let til en vis Grad en geometrisk Forskjel mellem den