Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

Forfatter: L. Holst

År: 1863

Forlag: P.G. Philipsen

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 184

UDK: 334 Hol gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 196 Forrige Næste
12 de kun afgave en tvivlsom Sikkerhed for de middelmaadige Medlemmer af Laugene, en Sikkerhed, som disse jo desuden vare uberettigede til at fordre opretholdt paa deres Medborgeres Bekostning. Den tvungne Laugsassocialion fandt derfor færre og færre Forsvarere og er nu forsvun- den eller ifærd med at forsvinde i alle civiliserede Lande. 3. I den største Deel af Europa har der fra Be- gyndelsen af den historiske Tid existeret Markfællesskab, som først efterhaanden er ophævet, og nu navnlig kun existerer i Rusland, forbundet med en Slags kommuni- stisk Ejendomsret for alle Kommunens Beboere til Jor- den. Markfællesskabet har fortrinsviis gjort sig gjældende i de flade, aabne Egne i den nord- og mellemeuropæiske Slette. Da Befolkningen tog faste Bopæle, skete det paa den Maade, at flere Familier forenede sig for med sam- lede Kræfter at opdyrke saa stor en Strækning, som ansaaes for tilstrækkelig til at ernære dem. De byggede derhos deres Boliger saa tæt til hverandre, at de i paa- kommende Tilfælde kunde yde gjensidig Hjælp. Herved opstode de fælles Bymarker og Landsbyer. I Bjergegnene kunde en saadan Sammentrængen ikke finde Sted, fordi de frugtbare Dale kun vare faa og adskilte fra hverandre. Her maatte altsaa Enkeltgaardene blive overveiende. Naar Jorden, efterat Nedsættelsen var foregaaet, skulde have været fordelt imellem de enkelte Medlemmer af Landsby- Kommunen til Privatejendom, vilde det have været nødven- digt, at Delingen var bleven foretaget paa en saadan Maade, at man tog Hensyn til Jordens forskjellige Godhed, men en Inddeling af denne Art var efter det Standpunkt, hvorpaa man stod, umulig, og den vedblev at være det i Aarhundreder, indtil der erhvervedes de fornødne Kund-