Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

Forfatter: L. Holst

År: 1863

Forlag: P.G. Philipsen

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 184

UDK: 334 Hol gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 196 Forrige Næste
36 ogsaa gjort ikke liden Skade, uden at man dog derved er bleven bevæget til i nogen væsenlig Grad at indskrænke dem. Det er sandsynligt, at denne Form har en Tremtid for sig, idet den gjør det muligt at læmpe Overgangen fra den mindre Industri til den store. Paa den ene Side behøver den hidtilværende mindre Industridrivende en større Kapital, medens han paa den anden Side ved den Erfaring og Dygtighed, han har erhvervet sig, vil være meest egnet til at lede og styre den Industri, som ud- vikler sig i det Store, naar han kan beholde fuldt Raade- rum over Virksomheden. Fra begge Sider, baade Entre- preneurens og Kapitslistens, vil det saaledes være fordeel- agtigst at anvende denne Methode. Hertil kommer, at den særlig egner sig til Brug for dygtige unge Technikere med en lille Kapital og for Ihændehavere af Opfindelses- patenter, som ad denne Vei ville kunne beholde Ledelsen og den overveiende Fordeel. Manglen ved Kommanditselskaberne er, som allerc.de ovenfor antydet, at den store Magt, som er lagt i Geran- iens Haand, kan misbruges til Skade for Kommanditai- rerne. Systemet vil virke heldigst, hvor Antallet af Kom- manditairer kun er ringe, saa at deres Indflydelse paa Forret- ningernes Ledelse ikke bliver ganske betydningsløs, hvad der er Tilfældet, hvor de udgjøre et stort Antal. Er delle mindre, vil paa den anden Side Geranten ogsaa lettere kunne tage Hensyn til deres Anskuelser. Herved vil en Deel af den Usikkerhed, der er knyttet til Formen, blive hævet. 6. Sluttelig maa her endnu nævnes den særegne Form, som Associationen antager i den gjensidige For- ening, og som ikke ret vel lader sig henføre under nogen