Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

til Anlæget af Jernbaner kun i Korthed bemærkes, at der ikke kan tages reent økonomiske Hensyn ved Besvarelsen af det Spørgsmaal, om den private Associations-Aand skal skabe Jernbanerne, eller om Staten skal optræde ledende og understøttende. Mange andre Hensyn og Forhold komme her ogsaa i Betragtning, saa at man ikke kan give et almeengyldigt Svar, passende paa alle Til- fælde. Imidlertid er det i det Hele afgjort, at Staten, selv om den vil fremkalde og understøtte Anlæget af Jernbaner, ikke selv bør være Entrepreneur. Den Over- vægt, som den frie Association har havt ligeoverfor Staten, vil fremgaae deraf, at omtrent de fire Femtedele af de bestaaende Jernbaner ere anlagte af Private 7- Driften ved Aktieselskaber forlrænger derhos mere og mere Statsdriften og vinder større Udstrækning, selv i Belgien og Tydsk- land, hvor Regeringens Exploitation hidtil har havt fuld- stændig Overvægt, fordi der ved den private Drift ind- træder en øiensynlig Formindskelse i Driftsudgiften**). Naar man altsaa undersøger, hvilke Forandringer Dam- pens Anvendelse i Kommunikationens Tjeneste — Jern- banerne lade sig her ikke adskille fra Dampskibene — har fremkaldt i de forskjeilige Grene af den økonomiske Virksomhed, er der tillige givet et væsenligt Bidrag til Bedømmelsen af den Indflydelse, som Associationen har udøvet paa den økonomiske Udvikling. ’) Audiganne’s Artikel: »Chemins de fer« i B1 och: Dictionaire gé- néral de la politique. ”) Ifølge Molinari (Questions d’économie politique I S. 243) have saaledes Driftsudgifterne paa den franske Nord-Jernbane udgjort i 1853 37 pCt., paa Orleans-Banen i 1854 41,56 pCt., paa Paris- Lyon Banen i 1855 36 pCt., men derimod paa de af den bel- giske Regering drevne Baner i 1856 56,1 pCt. af Bruttoindtægten.