Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling
Forfatter: L. Holst
År: 1863
Forlag: P.G. Philipsen
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 184
UDK: 334 Hol gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
55
til Agerdyrkningssystemer, som ville kræve en større Anven-
delse af Kapital, da han for den kun vilde faae et tarveligt
Vederlag. Af denne Grund vedblive Ualvforpagterne i
Frankrig at dyrke Rug, Boghvede og de ringere Korn-
sorter uden at turde indlade sig paa Dyrkningen af llan-
delsplanter eller paa udstrakt Kvæghold, som vilde give
et langt større Nettoudbytte.
Der findes i Agerbruget forskjellige mindre Erhvervs-
grene, som vinde ved at blive drevne gjennem Associa-
tionen. Dette gjælder fornemlig om Smør- og Ostepro-
duktionen. Fordelene herved have i Schweitz og Frankrig
ført til Dannelsen af de saakaldte »fruitiéres«. En Eruitiére
'er en Anstalt, til hvilken Kvægeierne i en vis Kreds
dagligt bringe deres Mælk, for at den kan blive behandlet
i Fællesskab. Produkterne af Mælken fordeles mellem
Medlemmerne i Forhold til de Kvantiteter af Mælk, som
Enhver har leveret. Det er af stor Vigtighed for Jordens
bedre Drift, at Kvægholdet er kraftigt, men dette kan
naturligviis kun blive Tilfældet, naar der tilveiebringes de
bedst mulige Betingelser for en fordeelagtig Benyttelse
af Kvægets Produkter; disse mangle imidlertid i høi Grad,
naar Smør- og Ostefabrikationen skal drives af hvert lille
Agerbrug for sig. Til at kunne kjærne Smør behøves der
en vis Mængde Fløde, som man i de smaa Kvæghold
tilveiebringer ved at opsamle Mælken for flere Dage.
Uden at tale om, at Opbevaringsstederne ikke altid ere
heldige, kommer hertil, at Fløden laber i Værdi ved at
gjemmes, idet den da bliver mindre skikket til at gaae over
til Smør. Følgen heraf er, at Smørret i de smaa Ager-
brug bliver ringere og faaer en mindre Værdi; hertil