Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling
Forfatter: L. Holst
År: 1863
Forlag: P.G. Philipsen
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 184
UDK: 334 Hol gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
56
kommer, at de Redskaber, som behøves til Produktionen,
Udgifterne til Arbejdsløn og Salgsomkostningerne stige for-
holdsviis, som Kvægholdet er mindre. Med Hensyn til Oste-
fabrikationen stiller Forholdet sig endnu siettere for de
ganske smaa Agerbrugs Vedkommende. Disse Mangler er
det, man har villet tilintetgjøre ved Fruitiére’rne. Hvor stort
et Antal af Køer der behøves til en saadan Fruitiére, kan
ikke angives med Bestemthed og vil beroe paa des Kvan-
tum Mælk, som hver Ko kan give; dog antages det, at
det ikke bør være under 60. 1 Franche-Comté findes
der efter en Angivelse af L. de Lavergne i hans Værk:
»Frankrigs Agerdyrkningsforhold siden 1789«, 800 Oste-
fabriker, som levere 16 Millioner Pund Ost om Aaret.
Edstykningen er her meget stor, men de uheldige Følger
deraf hæves for en Deel ved denne Associationsfabrika-
tion. Det er undertiden nødvendigt for at faae en saadan
Anstalt istand, at der samles 50 Deeltagere, som hver
kun have 1 Ko, i det Høieste 1 til 3.*) Ogsaa hos os
er der af et Aktieselskab blevet oprettet et Fællesmeieri,
i Marslev i Fyen, og flere lignende ere begyndte eller paa-
•) »Den fuldkomneste Orden« — hedder det i det citerede Skrift
S. 120 — »iagttages imellem dem. Den, der vilde understaae
sig til at komme Vand i sin Mælk, vilde blive udelukket fra alle
Foreninger og dermed være ødelagt, ikke at tale om den Straf,
Øvrigheden vilde tilkjende ham. Alt er udtænkt og ordnet med
stor Sindrighed, saa Enhver faaer, hvad der tilkommer ham,
endog af de ringeste Biprodukter, som Eløde og Valle. Den
Mand, der tilbereder Ostene tor Foreningen, er Gjenstand for en
meget virksom Kontrol, som dog ikke har noget Ubehageligt ved
sig; sin bedste Opmuntring faaer han i den Fordeel, der tilfalder
ham: i Reglen tjener han halvfjerde hundrede Rigsdaler om
Aaret.«