Om Associationens Betydning for den ökonomiske Udvikling
Konkurrenceafhandling

88 ene Side af Udviklingen, Arbeidsfriheden. Istedetfor denne skulde sættes en monarchisk Tvangsledelse, istedetfor de Enkeltes industrielle Virksomhed med frit Spillerum af Kræfterne skulde indføres en af Staten gjennem Associa- tioner behersket Udvikling. Den store Industri, hvis Goder man havde lært at vurdere, vilde Socialisterne, — idet- mindste de, der ikke gik lil Yderligheder i Trods mod alt Bestaaende — beholde, uden at betænke, at den vilde lilintetgjøres af sig selv, naar dens væsenlige Betingelse, Arbeidsfriheden, forsvandt. 3. Socialismen og Kommunismen i deres hele Fylde, Samfundets Omdannelse til een Statsassocialion med Op- hævelse af Ejendomsretten eller Tilintetgjørelsen af dens Grundlag, Arven, ligger udenfor dette Arbeides Omraade. Her kan kun blive Spørgsmaal om de Associationer, som ved at sætte Foreningen af Kræfterne istedetfor den iso- lerede Anvendelse af disse vilde tilvejebringe en For- andring i den økonomiske Udvikling. Af størst Indflydelse paa de senere Associationer have Louis Blancs Skrifter og Taler været paa Grund af den fremragende Stilling, han indtager som Forfatter, og hans Optræden i 1848. Da han derhos i Overgangstilstanden vilde lade saakaldte frie Associationer, men ledede og under- støttede af Staten, træde i Konkurrence med den øvrige Industri, vil det ikke være overflødigt at angive Grund- trækkene i hans System. Staten skal betragtes som den høieste Leder af Produktio- nen, og tilintetgjøre Konkurrencen med dennes egneVaaben. Ved Hjælp af Udbyttet af en Skat skal der oprettes Social- værksteder (ateliers sociaux), hvis Statuter fastsættes ved Lov. Alle Arbeidere, som give de fornødne moralske Garantier, ere