Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
420
UNIVERSETS UNDERE
sammen med den øvrige lysende Masse. Pletternes Opstaaen og Forsvinden og
deres store Foranderlighed i Form og Udseende harmonerer i hvert Fald med en
saadan Opfattelse og stemmer med Fænomener, vi kender fra vor egen Atmosfæres
Skydannelser, — kun at Forholdene paa Solen er uendelig mange Gange større, og
Kræfter og Virkninger langt mægtigere.
Gaadefuldt er det imidlertid, at der i Solens Pletdannelser synes at herske en
vis periodisk Regelmæssighed, idet der kan følge en Række Aar, hvori den er tæt
oversaaet med Pletter, og derefter en Aarrække, hvori man kun ser faa eller slet
ingen Pletter paa dens lyse Skive. Disse Perioder, der overvejende er 11-aarige,
synes at indvirke paa vor Jords atmosfæriske Forhold, idet en Række Undersøgel-
ser over Uvejr, Haglstorme, Orkaner, Nordlys, Svingninger af Magnetnaalen og
Forstyrrelser i Telegrafdriften viser tilsvarende Perioder. Særlig tydelig bliver Sam-
menhængen mellem Solens Pletdannelser og Jordens Forstyrrelser eller »magne
tiske Storme«, naar der paa Solen opstaar en usædvanlig stor Plet, som nærmer
sig Solskivens Midte. Paafaldende stærke Nordlysfænomener optræder da, og Ob-
servatoriernes Magnetnaale viser en Række voldsomme Svingninger, som antydet
paa hosstaaende Figur, medens der samtidig finder elektriske Forstyrrelser Sted i
Atmosfæren, saa at Telegraferingen lider derunder eller endog delvis maa indstil-
les, saa længe vor Jord staar i denne ufrivillige, traadløse Telegrafforbindelse med
Solen.
EREMITKREBS OG DERES HUSFÆLLER
NAAR man i Naturen træffer to helt forskellige Organismer nøje knyttede til
hinanden og Gang paa Gang møder dem sammen, er man paa Forhaand til-
bøjelig til at gaa ud fra, at dette Samliv ikke er til Glæde eller Nytte for begge
Parter, men at den ene fører en Snyltegæsts magelige og sorgfri Tilværelse paa
EREMITKREBS MED EN SVAMP SOM HUSFÆLLE.
(Se Teksten).
den anden Parts — »Vær-
tenas — Bekostning. Paa
Snylteliv har man jo saa
mange Eksempler baade
indenfor Plante- og Dyre-
riget, og det har saa længe
været kendt, at det er ret
forstaaeligt, naar denne
mindre tiltalende Form
for Samliv uvilkaarlig træ-
der i Bevidsthedens For-
grund.
Ved nærmere Under-
søgelser har det imidlertid
i mange Tilfælde vist sig,
at man gør Naturen Uret
ved at anlægge en saa en-
sidig Betragtningsmaade,
og at der virkelig er man-
ge intime Forhold mellem