Universets Undere
1. Bind

; L 122 UNIVERSETS UNDERE Omsider aabner den vældige Blomsterknop sig, og Kronen slaas tilbage som fem vortebesatte Lapper omkring en tyk Bikronering paa et ganske kort Kronrør — en Bygning, der er sammenlignet med Forglemmigejens, men unægtelig har ander- ledes kolossale Dimensioner; og i Stedet for den lille Forglemmigejs lyse Blaa ser vi her en Farve, der mest af alt minder om raat Kød og sammen med den raadne Stank tiltrækker Fluerne i store Skarer. De kommer for at lægge Æg paa det for- mentlige Aadsel. Saa skuffende er Farvens og Stankens Lighed, at de virkelig og- saa lægger deres Æg paa Blomsten, hvis Bestøvning ved disse Fluers Hjælp altsaa egentlig hviler paa et stort Bedrag — en falsk Varebetegnelse. Kun et Par Dage beholder Blomsten sin stærke, røde Farve; saa gaar den over i mørke, brunligsorte Toner; Henvisningens Tid er allerede inde, og snart bliver den det, den efterlignede, et virkeligt Aadsel. Ikke alene til Støvets, ogsaa til Frøenes Spredning benyttes Dyr; men medens det i første Tilfælde er de smaa Fluer, der ubevidst medvirker i Forplantnings- akten, er Frøspredningens sagesløse Medhjælpere store, firbenede Dyr, frem for alle — Elefanterne. Man slutter det deraf, at Kæmpeblomsten oftest findes paa eller ved Elefantstierne gennem Skovene eller paa Steder, hvor rigelig Elefantgødning viser, at de er Samlingsplads for disse Dyr. Selve Spredningen forklares let ved Frugtens Beskaffenhed; den udvikler sig nemlig efterhaanden til en Dejg, der tvæ- res ud og klæber ved Fødderne af de Dyr, som tramper fast hen over Skovbunden; — og ingen gør jo dette saa grundigt som Elefanten. Naar den da, for at blive den klæbrige Masse kvit, gnider Foden mod en eller anden krybende Rod, kommer de i Dejgen indbagte Frø over paa en ny Værtplante, — og en ny Livscyclus tager sin Begyndelse. -------Saa interessante disse biologiske Enkeltheder end kan være, — det egent- lige Under er og bliver dog selve Blomsten. Dens rødlige, svulmende Kødmasse, der bulner ud som raadne, stinkende Svulster paa Skovbundens slangevredne Rød- der, gør ved sin Lugt, sin Farve og sit uhyrlige Volumen et Indtryk saa fantastisk og dæmonisk, at det aldrig glemmes af den, hvem det timedes at møde en Rafflesia paa dens verdensfjerne Voksested. — Paa denne Blomst som paa ingen anden pas- ser Stemningen i J. P. Jacobsens Ord (»En Arabesk«): I solvarme Egne Vokser en sælsom Urt, Kun i dybeste Taushed Under tusinde Solstraalers Brand Aabner den sin Blomst I et flygtigt Sekund. Den ser ud som en gal Mands Øje, Som et Ligs røde Kinder-------— KOFFERTFISK BLANDT de mange besynderlige Former indenfor Fiskenes Klasse er Koffert- fiskene no^le af de mest bisarre — ikke alene ved deres Rvpninps Eienriommp- -LJ fiskene nogle af de mest bisarre — ikke alene ved deres Bygnings Ejendomme- ligheder, men ogsaa ved deres straalende, ja næsten skrigende Farvetegning. Men hvor grel deres Dragt end kan tage sig ud, naar man ser dem i et Museum eller lige tagne op af Vandet, er den dog ingenlunde iøjnefaldende, set i sine naturlige Omgivelser; thi Koffertfiskene færdes paa Steder, hvor der ligefrem ødsles med