Universets Undere
1. Bind

128 UNIVERSETS UNDERE SKYPUMPER OVER HAVET 1\Æ ÆGTIG og evig er Oceanets Betydning for Landjordens Liv. Ingen af dets J-VJ. Virkninger i Naturens Husholdning er dog mere direkte iøjnefaldende end. den Ferskvandsforsyning, uden hvilken alt Liv vilde uddø. En uhyre Del af denne Forsyning foregaar daglig gennem Fordampning fra dets Overflade; men det er en rolig og usynlig Virksomhed, der sker overalt, hvor Solen skinner paa Havfladen. For rigtig at se, hvor mægtigt, hurtigt og imponerende denne Naturkraft kan virke, maa vi bivaane en Skypumpes Tilbliven — et Skuespil, der forløber i nogle faa Minutter. Tropehavets Bælte mellem Nordøst- og Sydøstpassaterne er det Sted, hvor man lettest kan følge dette imponerende Naturfænomen. Det indledes med, at Vinden bliver ustadig og svinger Kompasset rundt, medens Himlen bliver over- trukket med svære Skymasser, og Luften er ladet med Elektricitet. Pludselig vil der paa Havfladen, tilsyneladende uden nogen særlig Grund, vise sig en Malstrøm — hvis man kan bruge dette Ord om en hurtigt omkredsende Bevægelse i Søen, hvis Centrum løftes i Stedet for at suges nedad. Ser man til Vejrs, vil man lige over denne Strømhvirvel i Vandet se en tilsva- rende Bevægelse i en Sky, hvorfra kort efter et mørkt Rør skyder sig ned, lignende en mægtig Elefantsnabel og svingende hid og did, medens den stadig forlænger sig, indtil den sluttelig forener sig med Vandhvirvelen forneden og saaledes knytter Forbindelse mellem Himmel og Hav. Og nu suges Vandmasserne opefter med en Larm, der kan høres fem Hundrede Meter bort, medens Skyen ovenover bliver mere og mere mørk og truende. Efter faa Minutters Forløb er det, som om der paa en eller anden mystisk Maade blev signaliseret oppe fra, at det Hundredtusinde Tons Vand — eller hvor meget der nu er modtaget — er nok for Skyen at bære. Forbindelsesrøret begynder at svinde, for snart ikke mere at eksistere, naar det sidste, tynde Stykke er slugt af den sorte Sky deroppe. Og afsted sejler den uhyre Vandbeholdning til fjerne, tørstende Lande, paa hvis Kyster den udtømmes som en Regn, hvis Vandmasse er fuldstændig fersk. SKOVSØENS DYKKERE DEN stille Skovsø — hvis skjulte Liv og Kamp bag tilsyneladende Idyl Carl Ewald har skildret saa malende — tæller blandt sine mange Slags Beboere ingen, man har mere Fornøjelse af at tage hjem og stifte nærmere Bekendtskab med i et Akvarium end Vandedderkopperne. Disse smaa Dykkeres hele under- søiske Færd frembyder en Kæde af Overraskelser, som gør dem langt interessan- tere og morsommere at iagttage end det Par kedelige Guldfisk, der er et Stue- Akvariums traditionelle Pryd. Nogle faa Vandplanter til at regulere Luftfornyelsen og til Støtte for Dykker- klokkerne, og nu og da en Portion Føde, — hvortil kan anvendes almindelige Vand- Bænkebidere, Haletudser, Vandinsekter og Larver, — andet behøves ikke, for at Vandedderkopperne snart skal føle sig som hjemme og genoptage det vante Liv, der afbrødes ved en brat Forskrækkelse i det Øjeblik, Kætsersækken brat hev dem ud af den Sø eller Dam, hvor de tumlede sig, trygge ved Bevidstheden om deres Giftvaabens Magt. I den luftfyldte Flaske, hvori man har baaret dem bort fra deres Hjemstavn,