Universets Undere
1. Bind

SKOVSØENS DYKKERE 129 ligner de almindelige Edderkopper; deres ensfarvede graa Dragt giver dem endog et særdeles beskedent, grumme hverdagsagtigt Ydre. Men i samme Nu, man slip- per dem ud i Akvariet, forstaar man deres poetisk klingende Slægtsnavn Argyro- neta, »Sølvspinderske«. Ingen Forvandlingskunstner kan omskabe sig om Kap med Vandedderkoppen i det Øjeblik, den dykker ned, og dens graa, fløjlsagtigt haarede Bagkrop forvandles til en skinnende blank Sølvkugle, der under Benenes Svømme- bevægelser danser hid og did mellem de grønne Vandplanter. Synet er saa umid- delbart overraskende og saa smukt, at alene det lønner en for den lille Ulejlighed at erobre og hjemføre Fangsten. Men Udbyttet bliver endnu større i den paafølgende Tid. Den første Dag er de smaa Dykkere naturligvis uvante med Omgivelserne og kan ikke rigtig finde sig til Rette indenfor Akvariets snævre Vægge; men det varer ikke længe, før de har glemt det store Vand, hvori de havde saa ubegrænset Jagtret, og begynder at indrette sig som faste Beboere — bygger Hus og stifter Hjem og Familie. Det bli- ver en hel lille Verdens-Udvikling, vi kommer til at følge Skridt for Skridt hjemme i vor egen Vindueskarm, — og hvert Skridt har sine Overraskelser og sine Glæder for den, der ved Begrebet Edderkop kun har tænkt paa Husets og Havens Repræsentanter for disse Dyr og aldrig har fulgt den mærkelige Outsiders skjulte Færd. En Outsider blandt sin Slægt er »Sølv- spindersken« jo, fordi det gennem Ti- derne blev dens sære Lod at leve et for et luftaandende Væsen tilsyneladende ganske naturstridigt Liv. Dens Tilpasning til det fremmede Element har imidlertid nødvendiggjort en Række Sikkerheds- og Forebyggelsesmidler, hvis Konstruktion paafaldende nøje svarer til de Metoder, vore egne Dykkere anvender. Til Lufttornysteret svarer f. Eks. den fløjlshaarede Bagkrops Luftovertræk — et Fænomen, vi eksperimentelt kan eftervise ved hurtigt at dyppe et Stykke Fløjl i Vand, — og af denne Forsyning indsuger Bagkropspid- sens Aandehuller Luft, indtil Beholdningen maa forøges ved, at Dyret paa ny dyk- ker op og stikker sin Bagkrop over Vandskorpen. Skal vore Dykkere blive længere Tid i Vandet, maa de have en Dykkerklokke at arbejde i; — og saaledes ogsaa Vandedderkoppen. To Typer af Luftklokker kan vi se den bygge i vort Akvarium: Den ene Type er de simple, mere eller mindre provisoriske Flydeklokker, der anbringes i Andemad og Konferver, som driver om i Vandet. Denne Art Luftbeholdere er de mindst interessante, thi de er saa tæt indspundne og saa uigennemsigtige, at Dyret selv skjules deri; — men de er for- trinlige Bagholdspladser for en sulten Jæger. Vil man imidlertid i sit Akvarium have Dykkerklokker, der er klare og gennemsigtige som Krystal, og som har den typiske Klokkeform, da anvender man i Stedet for de nævnte Planter større, ikke Universets Undere,