Universets Undere
1. Bind

 130 UNIVERSETS UNDERE saa tætte Vandplanter, fæstnede til Akvariets Bund med en lille Sten. Mellem deres Stængler og Grene vil Vandedderkoppen snart udvælge sig et Hjørne, som den finder hyggeligt og passende for en Bolig, der skal være et fast, blivende Hjem og ikke et blot foreløbigt Jagttelt deroppe i Overfladen. Er Byggepladsen valgt, faar den lille Dykker travlt med at spinde et tæt Væv af Traade. Det udspændes mellem Plantedelene som et Tag, der skal hindre de medbragte Luftblærer i at stige til Vejrs. Ved Luftens Pres hvælves Taget mere og mere opad, efterhaanden som Forsyningen tiltager, og tilsidst faar det og Væggene da Form som en smuk, regelmæssig Klokke, hvis Størrelse svinger mellem en Has- sel- og en Valnøds. Men forinden den undersøiske Bygmester er naaet saa vidt, er der et stort Arbejde at udføre med at fast- spænde Dykkerklokkens Tag og Side- vægge med Traade, der som Barduner VANDEDDERKOPPEN. Dykkeren henter Luftforsyning- til sin Klokke. føres hen til andre Vandplanter eller til Stene paa Bunden og sikrer mod, at den luftige Bolig pludselig faar Ballonnykker. Et andet System af krydsende Traade udstraaler derfra som et klæbrigt Fang- net, skæbnesvangert for mangen en ufor- sigtig lille Døgnfluelarve; og endelig er der Traade, som leder op til Overfladen og benyttes som Rebstiger, naar Byg- mesteren gaar ned med saa stor en Luft- blære hængende mellem Kroppen og Bagbenene, at den næppe formaar at dykke under, end sige svømme til Bunds dermed. I en saadan Situation er det praktisk at kunne hage sig fast med For- benene og entre ned ad Rebstigen for at bringe den uundværlige Skat i Sikker- hed. Rastløst slider Edderkoppen med sit Værk, og op og ned dykker den uop- hørligt — hvis den da er en ærlig Ar- bejder! Men ogsaa blandt Vandedderkopperne er der Naturer, for hvem Maalet helliger alle Midler. Dette gælder baade under selve Opførelsen af Klokken, men mest, naar den er taget i Brug, og dens Luft stadig skal fornyes ved frisk Tilførsel oppe fra. Meget morsomt fortæller Vilhelm Bergsøe herom i sine Skildringer »Fra Mark og Skov«: »Undertiden ser man, at de søger at unddrage sig dette besværlige Arbejde ved et ejendommeligt Slags Tyveri. Har de nær deres Klokke en eller an- den Nabo, som har en god Beholdning af Luft inde, og som selv tilfældigvis er ude, lister de sig til at stikke Spidsen af Bagkroppen ind i hans Klokke for at stjæle Luften, saa at den flittige Ejermand kan finde sin Bolig næsten vandfyldt, naar han vender tilbage fra sin Jagt. Gribes saadan en Lufttyv paa fersk Gerning, opstaar der straks en voldsom Kamp, som gerne ender med, at Tyven kastes ud og i lang Tid forfølges gennem Vandet af den opbragte Ejer. Men undertiden kan det ske, at Ransmanden er stærkere, og den flittige Ejer maa da finde sig i at forsyne sin Bolig med Luft, som stadigt bliver pumpet bort til Fordel for den stærkere og