Universets Undere
1. Bind

NATTENS DRONNING 133 ________I vore Dage er Forbandelsen hævet. Menneskene har hjemført Blomster- Dronningen fra dens ensomme Voksesteder; de hæger om den som om en Skat og plejer den i varme Drivhuse. Og naar den store Stund nærmer sig, da en Blomst skal udfoldes, afventer de med ærbødig Spænding det Under, der tager sin Be- gyndelse ved Aftenens Frembrud. Men ogsaa paa anden Vis er vort Forhold til Nattens Dronning ændret: I vore Dage ved alle, at det slet ikke er Menneskene, den efter Naturens Lov skal være til Behag, men de honningtørstende Natsommerfugle, hvis hastige Besøg er paa een Gang Middel og Maal for dens Blomstring. Naar ved Mørkets Komme den brune Knop folder sig ud til en hvidgul Krone, saa mægtig, at dens Blad- stjerne spænder over et Tværmaal af indtil 20 Centimeter, da lyser den som en mat Lampe i Nattens Mulm. Og som Varsel for det nærsynede Insekt, at det virkelig er Blomster, der skimtes, og ikke hvide Pletter af Kalk eller Lav paa Ste- nene, udstrømmer en sød Vanilleduft, saa honning- forjættende og herlig i NATTENS DRONNING. En Gruppe af denne amerikanske Kaktus-Slægt (Cereus), voksende paa Klippegrund. Natsværmerens Bevidst- hed, at den sortsmudsede, lodne Fyr sanseberuset kaster sig over den hvidklædte Blomst og sænker sin lange Snabel dybt ned i dens Tragt lidet anende, at den, idet den søger Tilfredsstillelse for sig selv, udfører en for Planteslægtens Bestaaen højst fortjenstfuld og nyttig Akt: Bestøvningen. ____Dette er Naturens Myte om »Nattens Dronning«. Er den mon blevet mindre smuk i vore Øjne nu, da vi ved, at den blomstrer ikke for vor, men for sin egen Skyld?--- Dog — det er sandt: Saften i dens Stængel er jo blæretrækkende og har ogsaa paa anden Maade medicinsk Betydning.------Ja, saa er den vel alligevel til for vor Skyld!----- INDRIEN PAA MADAGASKAR UNDER Udviklingen af Livsformernes Kæde har Naturen stadig anstillet Eks- perimenter. Et af dem gik ud paa at frembringe et Pattedyr, der kunde gaa oprejst paa Bagbenene alene og anvende Forlemmerne til anden Funktion end Be- vægelse. Denne Forsøgsrækkes mest fuldkomne Resultat blev Mennesket, der netop gennem Samarbejdet mellem Hjernen og Hænderne udvikledes til den vidunder- lige Organisme, det er.