Universets Undere
1. Bind

*”"7 k la r-" 138 UNIVERSETS UNDERE HVOR HVEPSEN HENTER SIT BYGGEMATERIALE. Fotografiet viser et Stykke af en Stakitstolpe, hvori de lyse Pletter er frem- komne ved Hvepsenes Afskrabning af Træ til deres »Papirfabrikation«. naaede nøjagtigt det Sted, hvorfra hun var fløjet bort. Senere aflagde hun adskil- lige Hundrede Besøg ved dette Stakit, og hver Gang fulgte hun den samme Bane og beskrev den samme Bue. Afstanden var jo blevet kortere ved at flyve i direkte Linje; men hun vilde da have tabt Retningen; thi Hvepsene orienterer sig ved Hjælp af bestemte Kendemærker, og bortfjernes disse, bliver de som et Skib uden Ror og Kompas. Lader Tilfældet dem imidlertid genfinde deres Rede, medens de saaled.es flakker vildfarne om, vil de ogsaa fremtidig kunne finde den — men altid kun ad den sidst tagne Rute. Meddeleren kan af Selvsyn anføre et oply- sende Eksempel herpaa. Han havde en Sommer anbragt en beboet Hvepserede til Iagttagelse i sit Arbejdsværelse. Som Regel fløj Hvepsene ind og ud gennem den aabne Dør; men en Morgen tidlig, før Døren var aabnet, fandt nogle unge Hvepse, der lige var brudt ud af deres Celler, Vej gen- nem en trekantet Ventilaabning oven over Døren. Disse Hvepse fløj nu altid ud og ind gennem Ventilhullet, selv om Døren stod aaben, og skønt Døraabningen blot var adskilt fra Ventilen ved en kun 6 cm bred Karm. Lukke- des Ventilen, satte Hvepsene sig derpaa og vidste ikke deres le- vende Raad. Undertiden hændte det dog, at en eller anden under sin Søgen naaede ned til Dør- aabningen, fløj igennem, gen- kendte, hvor den var, og fandt sin Rede. Ogsaa naar Reden flyt- tedes over paa den anden Side af Værelset, blev Hvepsene raadløse, og de fløj da altid ned paa det Bord, hvor- paa Reden havde ligget, samlede sig i en tæt Klynge og var aabenbart meget vrede paa hinanden. Forsøget viser, hvorfor vor Hvepsedronning fulgte den Bue, som var den ene- ste Vej, hun kendte, til Byggepladsen. Dage i Træk fløj hun nu den samme Tur, frem og tilbage. Saa snart hun satte sig paa en Stakitpæl, rev hun med sine kraf- tige Kindbakker Fibre løs af det møre Træ, tyggede dem til en Grød og fløj med den hen til sin Redeplads under Skrænten. Her anvendte hun først sit Byggema- teriale til at forme en lille, solid papier-måché Pille, som klinedes til et fremsprin-