Universets Undere
1. Bind

DAGLIGT LIV BLANDT HVEPSE 137 blive Moder for et nyt Hvepsesamfund — skulde som Dronning grundlægge en ny Stat, der talte omkring et halvt Hundred Tusinde Borgere, som alle var hendes Børn. Hendes Flugt blev ikke lang; pludselig kastede hun sig ned paa et gammelt, mørt Stakit, hvor hun, som i Leg, fløj fra Pæl til Pæl. Men en Hvepsedronning har ikke Tid til Leg; der er maaske intet levende Væsen, som maa arbejde i den Grad haardt og ihærdigt som hun. I Virkeligheden havde hun været optaget af at finde og undersøge Byggemateriale til den By, hun vilde grunde. At vælge dens Plads var EN HVEPSEREDES INDRE. Cellekagerne er ophæng-t vandret til hinanden ved Bærepiller, og Cellernes Aabning vender nedad. nu det næste Skridt. Pludselig fløj hun igen op, fløj langs hele Stakittet, vendte saa brat og styrede i en Bue hen mod en Skrænt i et Krat. Her blev hun vel i tyve Minutter, medens hun omhyggeligt undersøgte hvert Hul og hver Sprække i Skræn- ten. I et af Hullerne — et, der sandsynligvis en Gang havde været et Markmus- Pars og dets Ungers Bo — opholdt hun sig længe. Hvad hun egentlig har bestilt derinde, er svært at sige; men formodentlig har hun gjort rent, thi fra Tid til an- den kom hun frem i Indgangen, og hver Gang slæbte hun noget med sig i Kind- bakkerne og kastede det udenfor, — snart en Stui ip Nøddeskal, snart nogle Rod- stykker eller nogle Frø, undertiden et lille Gruskorn. Næsten et Par Timer gik n ed dette Arbejde; saa krøb hun igen ud af Hullet, frygtelig tilsmudset, gjorde Toilette — hvad der hos Hvepsene spiller en vigtig Rolle — og fløj derpaa hen til Stakittet, idet hun beskrev den samme Bue som før og Universets Undere. 18