Universets Undere
1. Bind

152 UNIVERSETS UNDERE Unge efterhaanden udvikles til den Kæmpe, Sportsfiskerne saa ivrigt eftertragter. Nærstaaende, men mindre, Slægtninge ved Afrikas og Indiens Kyster har en lig- nende mærkelig Larveudvikling. Som vore Billeder viser, minder den udvoksne Tarpon slaaende om en kæmpe- mæssig Sild, som den da ogsaa ligner i sin blaa og sølvglinsende Farvetegning. Mest afviger dens Ydre fra Sildens, foruden i Størrelsen, ved, at den sidste Ryg- fmnestraale er forlænget til et tyndt, traadformet, indtil 20 Centimeter langt Ved- hæng, som tydeligt ses paa nogle af Fotografierne. Hvilken Betydning denne Traad har, er endnu ikke fuldt opklaret. Sandsynligvis er den, som saa mange andre Fiskearters frie Finnestraaler, et særligt Sanseorgan — en Slags »Føler«. Vist er det, at en Flok Tarpon’er altid bebuder sit Komme ved en stærk Bevægelse i Vand- fladen, og at Rygfinnetraadene da ofte holdes til Vejrs. Maaske benytter Tarpon’- erne dem til at tage Føling af Strøm og af Vind — ligesom vi, naar det er næsten blikstille, stikker en vædet Pegefinger op i Luften for at føle Vindretningen. HVORLEDES PLANTER SAAR HT'RE vigtige Betingelser for rig Udfoldelse af Planteliv er Rum, Lys og ny Jord, -L hvori de modne Frø kan spire. For at disse Betingelser kan opfyldes, maa Frøene spredes, inden de falder ned paa Jorden. I Artiklen »Hvorledes Planter rej- ser« har vi allerede omtalt nogle Træk af denne Spredning, — dog langtfra alle. Et af de hyppigst anvendte Transportmidler er de »Vinger«, hvormed en Mængde Planters Frø er udstyrede. I sin simpleste Form dannes Vingen ved, at selve Frø- skallen løber ud i en tynd Hinde, der dan- ner en Bæreflade, hvori Vinden tager fat. VINGEDE FRØ AF FYR. Kog-leskæl og Fro af Fyr. Indtryk i Kogleskællene viser, hvor Frøene har siddet. Skællenes indadbojede Rande hindrer de umodne Frø i at falde ud før Tiden.