Universets Undere
1. Bind

EN AMERIKANSK SPORTSFISK (TARPON) 151 den lange Line med sig, til den strammes. Nye Spring og nye Ryk i den stærke Line følger uafbrudt, indtil Tarpon’en efter en til to Timers Forløb udmattes. Først da kan den langsomt hales ind til Baaden og tages paa Slæb. Garnfiskerne i Florida har en let forstaaelig Frygt for Tarponen. Naar de træk- ker deres Vaad i Floderne, hænder det nemlig ikke sjældent, at de fanger denne Kæmpefisk, og da kan Situationen blive yderst alvorlig. Adskillige Gange har det rasende Dyr under sine Spring og voldsomme Slag med Halen saaret, ja endogsaa dræbt en af de ufrivillige Fangere. Men paa den anden Side: lader Fiskerne deres Garn i Stikken, sønderrives det ganske under Tarpon’ens Befrielseskamp. De priser sig derfor lykkelige, saafremt Kæmpen med et mægtigt Spring sætter op over Garn- linen — og maaske baade over Fartøj og Mandskab med! Økonomisk Værdi har denne Fisk desuden ikke haft, tidligere. Indtil for nylig ansaa man dens Kød for omtrent uspiseligt, og Fangsten af Tarpon’er dreves derfor udelukkende som Sport. Det eneste, der opbevaredes som en Sportstrofæ, var de kæmpemæssige, sølvglin- sende Skæl, der bliver 8—9 Centimeter i Tværmaal. Kødet overlod man derimod til Gribbene eller brugte det højst til at gøde sine Orangetræer med. I den sidste Tid har forbedrede Tillavningsmetoder imidlertid aabnet en ny Æra for dette Offer for en Sport, hvis Devise var Sport for Sportens egen Skyld. Nu berømmes Tar- pon’ens Kød endogsaa for særlig delikat Velsmag — maaske til Sorg for adskillige, hvis Sport derved faar Udsigt til at blive nyttig, men mindre »fin«! Indtil for nylig kendte man kun lidt til Tarpon’ens Liv. Forskellige Iagttagelser synes imidlertid at tyde paa, at den trækker ud paa Dybet, naar den skal lege. Den spæde Tarpon er en »Larve«, der ikke ligner sine Forældre det mindste, men derimod viser Lighed med de Larvetrin hos Aalen, som en senere Artikel vil om- handle. Ligesom Aalelarven vokser den »baglæns«, d. v. s. aftager en Tid lang i Størrelse, indtil et vist Punkt, hvorefter Væksten tager til, og den nøgne, spæde