Universets Undere
1. Bind

MÆRKELIGE DYBHAVSFISK MED FANGTÆNDER OG FØLETRAADE. SELVLYSENDE DYBHAVSFISK ENDNU er Dykkerkunsten ikke saa udviklet, at vi gennem direkte Iagttagelse kan erfare, hvorledes der ser ud i de store Oceandybder — og det er vel tvivl- somt, om den i det hele taget nogensinde vil overvinde de Vanskeligheder, som det vældige Tryk paa disse Dybder frembyder. Foreløbig maa vi i det mindste nøjes med at stikke lange »Følere« ned i Dybets Mørke — Tusinder af Meter lange Metaltraadsliner, hvortil de Red- skaber er fastgjort, der kan bringe os Bud fra Underverdenen. Gennem Aarhundreder laa denne Un- derverden hen som det mystiske Ube- kendte. Endnu var der jo paa Klodens Overflade saa meget uopdaget, at In- , , _ , _ , LYSENDE FISK AF SLÆGTEN ECHIOSTOMA. teressen droges deraf. Men efterhaan- den som Landmasserne opdagedes og gennemforskedes, samledes det Ukendtes hele Mystik mere og mere om de mægtige Oceaners Skød, og Trangen til at vide, hvad der boede i dette Skød, voksede sig stærkere. Dog først i det sidste Aarhun- dreds sidste Tredjedel gav denne Trang sig kraftigt og virkningsfuldt Udslag i en Række epokegørende Dybhavsforskninger, der med usvækket Kraft fort- sættes i vort Aarhundred; — og saa rigt har deres Udbytte allerede været, at en hel ny Verden, fuld af de forunderligste Livsformer, er bleven aabenba- ret os. Intet Afsnit i Opdagelsernes Historie har siden de store Søfarendes verdenserobrende Togter udvi- det vort Kendskab til vor Klode i blot tilnærmelses- vis Grad som den sidste Menneskealders Dybhavs- forskning, med »Challenger«-Togtet 1872 som Grund- lag. End ikke Nutidens nok saa storslaaede Polar- ekspeditioner kan i saa Henseende staa Maal der- med; thi Dybhavsforskningen har ikke blot skaffet os Kendskab til de Verdenshaves Dybder, der spæn- der over Totredjedel af vor Klode — altsaa udvidet Universets Undere. HOVED AF DEN OVENFOR AFBILDEDE LYSENDE FISK. 2