Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HVORLEDES PLANTER SAAR
159
længe dens Frø endnu er umodne, hænger Kapslerne bøjet nedad, men ved Mod-
ningen løfter de sig op over Bladene og aabner de tre Klapper, som endnu om-
slutter de glatte Frø. Klapperne begynder da at skrumpe ind og klemmer sig
mere og mere sammen om Frøene, indtil disse sluttelig ligesom knipses bort, un-
dertiden indtil tre Meter fra deres Moderplante, — hvilket vil sige 20—30 Gange
saa langt, som denne er høj. Saa meget mærkeligere er Metoden, som den nært
beslægtede, vellugtende Martsviol nøjes med at lade sin Kapselfrugt simpelt hen
falde ned paa Jorden uden at sprede Frøene. Men der er mange andre hjemlige
Planter, hos hvem
det mekaniske Ud-
slyngningsprincip
er bragt i Anven-
delse. Bøgeskovens
nydelige lille Sur-
kløver er eet Eks-
empel; Engenes
Springbalsamine el-
ler »Rør mig ikke«
et andet; og gaar
man en varm Som-
merdag hen over en
gyvelbevokset He-
destrækning, hører
man rundt om en
stadig »Skarpskyd-
ning« fra Gyvelbu-
skene, hvis tørre,
modne Bælge sprin-
ger op med et lyde- FRUGT AF EN »ÆSELSBORDKLOKKE« <HURA CREPITANS).
T 4- ir dp Lig-esom »Æselsag-urken« sprøjter det modne Bær af denne sydamerikanske Euphorbia-Plante
ligt Jvnaia, laer ae sine Frø lang.t bort
slynger Frøene ud
til alle Sider. — Et af de ejendommeligste Eksempler paa Artilleri-Teknik hos Plan-
terne i Frøspredningens Tjeneste er dog den Maade, hvorpaa »Æ^selsagurken«s
saftige Bær pludselig aabner sig i det Øjeblik, da de som modne Frugter løsner sig
fra Stilken og med en voldsom Eksplosion sprøjter de slimindhyllede Frø fire—fem
Meter bort — en Eksplosion, der vilde svare til, at et Menneske i Krampetrækning
slyngede sine Indvolde en halv Kilometer bort!
KRAVEØGLEN
PAA Kaptajn Kings Opdagelsestogt langs Australlandets Nordkyst 1818—22 fandt
Botanikeren Allan Cunningham et højst aparte udseende Firben, der sad paa
et Træ. Det lykkedes ham at fange det og bringe dette første, kendte Eksemplar
af en Kraveøgle hjem til London, hvor det som Repræsentant for en helt ny Øgle-
slægt blev døbt med det velklingende Navn »Chlamydosaurus«, d. v. s. Kraveøglen.
Navnet er imidlertid ikke alene godt i fonetisk Henseende, men rammer og
fremhæver netop det, der karakteriserer denne Øgles Ydre frem for nogen anden