Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
HVORLEDES PLANTER SAAR 159 længe dens Frø endnu er umodne, hænger Kapslerne bøjet nedad, men ved Mod- ningen løfter de sig op over Bladene og aabner de tre Klapper, som endnu om- slutter de glatte Frø. Klapperne begynder da at skrumpe ind og klemmer sig mere og mere sammen om Frøene, indtil disse sluttelig ligesom knipses bort, un- dertiden indtil tre Meter fra deres Moderplante, — hvilket vil sige 20—30 Gange saa langt, som denne er høj. Saa meget mærkeligere er Metoden, som den nært beslægtede, vellugtende Martsviol nøjes med at lade sin Kapselfrugt simpelt hen falde ned paa Jorden uden at sprede Frøene. Men der er mange andre hjemlige Planter, hos hvem det mekaniske Ud- slyngningsprincip er bragt i Anven- delse. Bøgeskovens nydelige lille Sur- kløver er eet Eks- empel; Engenes Springbalsamine el- ler »Rør mig ikke« et andet; og gaar man en varm Som- merdag hen over en gyvelbevokset He- destrækning, hører man rundt om en stadig »Skarpskyd- ning« fra Gyvelbu- skene, hvis tørre, modne Bælge sprin- ger op med et lyde- FRUGT AF EN »ÆSELSBORDKLOKKE« <HURA CREPITANS). T 4- ir dp Lig-esom »Æselsag-urken« sprøjter det modne Bær af denne sydamerikanske Euphorbia-Plante ligt Jvnaia, laer ae sine Frø lang.t bort slynger Frøene ud til alle Sider. — Et af de ejendommeligste Eksempler paa Artilleri-Teknik hos Plan- terne i Frøspredningens Tjeneste er dog den Maade, hvorpaa »Æ^selsagurken«s saftige Bær pludselig aabner sig i det Øjeblik, da de som modne Frugter løsner sig fra Stilken og med en voldsom Eksplosion sprøjter de slimindhyllede Frø fire—fem Meter bort — en Eksplosion, der vilde svare til, at et Menneske i Krampetrækning slyngede sine Indvolde en halv Kilometer bort! KRAVEØGLEN PAA Kaptajn Kings Opdagelsestogt langs Australlandets Nordkyst 1818—22 fandt Botanikeren Allan Cunningham et højst aparte udseende Firben, der sad paa et Træ. Det lykkedes ham at fange det og bringe dette første, kendte Eksemplar af en Kraveøgle hjem til London, hvor det som Repræsentant for en helt ny Øgle- slægt blev døbt med det velklingende Navn »Chlamydosaurus«, d. v. s. Kraveøglen. Navnet er imidlertid ikke alene godt i fonetisk Henseende, men rammer og fremhæver netop det, der karakteriserer denne Øgles Ydre frem for nogen anden