Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UNIVERSETS UNDERE
udbredt Familie. — Mest paafaldende hos den i saa mange Henseender barokke
Naosaurus-Øgle er den enorme, ganske uforholdsmæssige Længde, dens Hvirvel-
torntappe havde paa Ryggen. Ogsaa adskillige Nutidsdyr, f. Eks. Bisonoksen, har
store Torntappe, men de er intet i Sammenligning med Naosaurus’, og hverken før
eller siden under de levende Væseners Udviklingshistorie paa vor Jord har noget
Dyr baaret saa vældige Torntappe. Tilmed havde hver enkelt Tap Etager af tvær-
stillede Benstave, og hele Skelettet kom derved til at minde om et Skibsskrog med
talrige Master og Ræer. Heraf Dyrets Navn: Naosaurus, d. v. s. »Skibsøglen«. Som
Sejl eller Takkelage mellem de enkelte »Master« var sandsynligvis udspændt en
Hud, saa at hele Rejsningen dannede en mægtig Rygfinne; — men hvilken Betyd-
ning Tværtornene eller »Ræerne« har haft, er en Gaade, som ingen endnu har løst.
Næst efter Rygfinnen er vel nok Hovedet med de respektindgydende Tænder
det, der falder stærkest i Øjnene hos denne sære Oldtidsøgle og bidrager sit til at
give den det »stiliserede« Præg, som mere henleder Tanken paa en orientalsk Drage-
figur, undfanget i en Kinesers Hjerne og formet mellem hans smidige Fingre, end
paa et af Naturens og Moder Jords egne Børn. I vore Øjne nærmest et vanartet
Barn!
MARS’ „KANALER"*)
MARS.
Efter Astronomen Antoniadi. Sammenlig-n Lys- og Skyggepartierne her med den føl-
gende Figur.
Den svarer omtrent til en Dampskibsrejse fra England
direkte Luftskibslinje fra London til Honolulu.
*) Sammenlign Artiklen »Er Mars beboelig?«, S. 59.
NAAR Mars er os
nærmest, er den 57
Miil. km borte fra Jor-
den. Man vil indrømme,
at »Nærheden« ikke er
synderlig stor! For at
danne sig en Forestilling
om denne i astronomisk
Henseende imidlertid
ringe Afstand, kan man
gøre et Par smaa Tanke-
eksperimenter: 1 Sekund
er jo kun et flygtigt Nu;
men 57 Millioner Sekun-
der svarer alligevel til 22
Maaneder. Eller en an-
den Sammenligning:
Først, hvis 4500 Kloder
af vor Jords Størrelse
blev lagt i Række, vilde
deres Kæde kunne spæn-
de over Rummet fra Jor-
den til Mars — og dog er
vor Jords Diameter jo i
og for sig ikke nogen helt
ubetydelig Strækning:
til Buenos Ayres eller til en