Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
UNIVERSETS UNDERE udbredt Familie. — Mest paafaldende hos den i saa mange Henseender barokke Naosaurus-Øgle er den enorme, ganske uforholdsmæssige Længde, dens Hvirvel- torntappe havde paa Ryggen. Ogsaa adskillige Nutidsdyr, f. Eks. Bisonoksen, har store Torntappe, men de er intet i Sammenligning med Naosaurus’, og hverken før eller siden under de levende Væseners Udviklingshistorie paa vor Jord har noget Dyr baaret saa vældige Torntappe. Tilmed havde hver enkelt Tap Etager af tvær- stillede Benstave, og hele Skelettet kom derved til at minde om et Skibsskrog med talrige Master og Ræer. Heraf Dyrets Navn: Naosaurus, d. v. s. »Skibsøglen«. Som Sejl eller Takkelage mellem de enkelte »Master« var sandsynligvis udspændt en Hud, saa at hele Rejsningen dannede en mægtig Rygfinne; — men hvilken Betyd- ning Tværtornene eller »Ræerne« har haft, er en Gaade, som ingen endnu har løst. Næst efter Rygfinnen er vel nok Hovedet med de respektindgydende Tænder det, der falder stærkest i Øjnene hos denne sære Oldtidsøgle og bidrager sit til at give den det »stiliserede« Præg, som mere henleder Tanken paa en orientalsk Drage- figur, undfanget i en Kinesers Hjerne og formet mellem hans smidige Fingre, end paa et af Naturens og Moder Jords egne Børn. I vore Øjne nærmest et vanartet Barn! MARS’ „KANALER"*) MARS. Efter Astronomen Antoniadi. Sammenlig-n Lys- og Skyggepartierne her med den føl- gende Figur. Den svarer omtrent til en Dampskibsrejse fra England direkte Luftskibslinje fra London til Honolulu. *) Sammenlign Artiklen »Er Mars beboelig?«, S. 59. NAAR Mars er os nærmest, er den 57 Miil. km borte fra Jor- den. Man vil indrømme, at »Nærheden« ikke er synderlig stor! For at danne sig en Forestilling om denne i astronomisk Henseende imidlertid ringe Afstand, kan man gøre et Par smaa Tanke- eksperimenter: 1 Sekund er jo kun et flygtigt Nu; men 57 Millioner Sekun- der svarer alligevel til 22 Maaneder. Eller en an- den Sammenligning: Først, hvis 4500 Kloder af vor Jords Størrelse blev lagt i Række, vilde deres Kæde kunne spæn- de over Rummet fra Jor- den til Mars — og dog er vor Jords Diameter jo i og for sig ikke nogen helt ubetydelig Strækning: til Buenos Ayres eller til en