Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
MARS’ »KANALER« 175 Det er indlysende, at saa vældige Afstande gør det umuligt for os direkte at iagttage eventuelle Beboere og deres Bygningsværker paa en saa fjern Klode som Mars. Ganske vist kan vi tage Kikkerten til Hjælp; men lige saa lidt som et Barn med en Legetøjskikkert kan gøre Opdagelser paa Sol og Maane, formaar vi med de Instrumenter, der staar til vor Raadig- hed, at skaffe os direkte Beviser for Marsbeboe- res Eksistens. Betragter vi imidlertid Mars under gunstige For- hold gennem en middel- stor astronomisk Kik- kert, viser den nogle in- teressante Ejendomme- ligheder, somf.Eks. frem- gaar af Figuren Side 177, der skyldes Iagttagelser af Molesworth den 2. April 1903. Planeten ses her dækket med et Net- værk af lange, smalle, linjeformede Bælter, der synes ordnede efter et geometrisk Princip og flygtigt minder om et Ed- derkopspind. Dette mær- kelige Net af Linjer har MARS. Ogsaa denne Figur er efter Antoniadi. Foranderligheden i de lyse og mørke Partiers Udseende strider (efter Maunder) mod Ideen om konstante Vandveje eller Kanaler. Professor Lowell, Direktøren for Flagstaff-Observatoriet i Arizona U. S. A., fundet saa »unaturligt«, at han deri ser et Bevis for, at der paa Mars lever og virker Væ- sener, som staar paa et højt intellektuelt Udviklingstrin. Han mener, at disse smalle Bælter — de saakaldte »Marskanaler« — maa være kunstigt anlagte Vandveje, eller rettere: at de er Vegetationsbælter, der indrammer Kanalerne og vandes af disse. I vor tidligere Artikel om Mars paaviste vi ud fra Forhold, vi har sikkert Kend- skab til, at vor Naboplanets Gennemsnitstemperatur overalt maa ligge under Van- dets Frysepunkt, saa at dens Søer og Have maa være bundfrosne; og en saadan Verden egner sig ikke til at huse andre levende Væsener end maaske de aller lavest udviklede Organismer. I en Verden, hvor Kulden i den Grad har Herredømmet, kan der derfor ikke være Tale om, at kæmpemæssige hydrauliske Ingeniørarbejder kunde finde Sted. Imidlertid — »Kanal«-Nettet eksisterer, og naar det ikke kan være Ingeniø- rers Værk, hvorledes maa vi da tyde dets Eksistens? Forklaringen er saare simpel: Disse »Kanaler«, eller rettere disse Linjer er et optisk Bedrag. De ser kun saa regelmæssige ud, fordi Mars er saa langt borte fra os, at de mange Uregelmæssigheder taber sig og udslettes. En ret Linje er det