Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MARS’ »KANALER«
175
Det er indlysende, at saa vældige Afstande gør det umuligt for os direkte at
iagttage eventuelle Beboere og deres Bygningsværker paa en saa fjern Klode som
Mars. Ganske vist kan vi tage Kikkerten til Hjælp; men lige saa lidt som et Barn
med en Legetøjskikkert
kan gøre Opdagelser paa
Sol og Maane, formaar
vi med de Instrumenter,
der staar til vor Raadig-
hed, at skaffe os direkte
Beviser for Marsbeboe-
res Eksistens.
Betragter vi imidlertid
Mars under gunstige For-
hold gennem en middel-
stor astronomisk Kik-
kert, viser den nogle in-
teressante Ejendomme-
ligheder, somf.Eks. frem-
gaar af Figuren Side 177,
der skyldes Iagttagelser
af Molesworth den 2.
April 1903. Planeten ses
her dækket med et Net-
værk af lange, smalle,
linjeformede Bælter, der
synes ordnede efter et
geometrisk Princip og
flygtigt minder om et Ed-
derkopspind. Dette mær-
kelige Net af Linjer har
MARS.
Ogsaa denne Figur er efter Antoniadi. Foranderligheden i de lyse og mørke Partiers
Udseende strider (efter Maunder) mod Ideen om konstante Vandveje eller Kanaler.
Professor Lowell, Direktøren for Flagstaff-Observatoriet i Arizona U. S. A., fundet
saa »unaturligt«, at han deri ser et Bevis for, at der paa Mars lever og virker Væ-
sener, som staar paa et højt intellektuelt Udviklingstrin. Han mener, at disse smalle
Bælter — de saakaldte »Marskanaler« — maa være kunstigt anlagte Vandveje,
eller rettere: at de er Vegetationsbælter, der indrammer Kanalerne og vandes af
disse.
I vor tidligere Artikel om Mars paaviste vi ud fra Forhold, vi har sikkert Kend-
skab til, at vor Naboplanets Gennemsnitstemperatur overalt maa ligge under Van-
dets Frysepunkt, saa at dens Søer og Have maa være bundfrosne; og en saadan
Verden egner sig ikke til at huse andre levende Væsener end maaske de aller lavest
udviklede Organismer. I en Verden, hvor Kulden i den Grad har Herredømmet,
kan der derfor ikke være Tale om, at kæmpemæssige hydrauliske Ingeniørarbejder
kunde finde Sted.
Imidlertid — »Kanal«-Nettet eksisterer, og naar det ikke kan være Ingeniø-
rers Værk, hvorledes maa vi da tyde dets Eksistens?
Forklaringen er saare simpel: Disse »Kanaler«, eller rettere disse Linjer er et
optisk Bedrag. De ser kun saa regelmæssige ud, fordi Mars er saa langt borte fra
os, at de mange Uregelmæssigheder taber sig og udslettes. En ret Linje er det