Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
176 UNIVERSETS UNDERE MAUNDERS TYDNING AF »MARSKANALERNE«. Øjet forbinder uvilkaarligt de i omtrent samme Linje liggende Punkter og- Striber til een sammenhængende Linje, hvis man be- tragter Figuren paa omtrent 8 Meters Afstand. mindste, vi kan iagttage paa stor Af- stand, men omvendt viser mange smaa Genstande sig for os som rette Linjer. Løsningen af de smalle, lige » Kanaler «s Gaade paa Mars ligger altsaa i de 57 Millioner Kilometers Distance, som — i gunstigste Tilfælde — adskiller Mars fra Jorden. Enhver ved, hvor let det er at skelne en Telefontraad paa selv ret betyde- lig Afstand, naar den har Luften til Baggrund; men vistnok faa aner, at et normalt Øje kan se Traaden i en ' Distance, der er 200,000 Gange større end dens egen Tykkelse — eller, for at bruge Astronomens tekniske Ud- tryk: den spænder kun over en Bue- sekunds Vinkel; og hvor lidt dette er, vil man forstaa, naar man hører, at Maanens Skive har et Tværmaal af 1866 Buesekunder. — I September 1896 saa man paa Solen en Række Pletter, der for det ubevæbnede Øje tegnede sig som en lang, lige Skramme paa dens Over- flade; men set gennem en god astronomisk Kikkert opløste Linjen sig i en Mængde smaa Striber og Pletter, der var tydeligt adskilte indbyrdes. Saaled.es ogsaa med Fænomenerne paa Mars. Kun den store Afstand bevirker, at de viser sig for os som »Kanaler« eller som kredsformige Pletter, de saakaldte »Oaser«. Vore to hosstaaende Billeder MAUNDERS TYDNING AF »MARSKANALERNE«. Pletterne i Figuren ovenfor vil, set paa ca. 8 Meters Afstand, komme til at danne de Striber eller »Kanaler«, som denne Figur viser. illustrerer godt dette optiske Bedrag: Set paa nært Hold tager de sig meget for- skellig ud, men ser vi dem paa om- trent otte Meters Distance, viser de sig næsten ens, og de smaa uregelmæssige, spredte Pletter og Striber paa den ene Figur forbindes for vort Blik til sam- menhængende, lige Linjer — svarende til »Kanalerne« paa Mars. Jo nærmere vi er en Genstand, desto bedre opfatter vi den, og saaledes vokser jo ogsaa Kikkertens Betydning med dens optiske Kraft eller Ævnen til at »trække nærmere«. Medens Schi- aparelli, der var den første, som opda- gede Mars’ »Kanaler«, brugte Kikker- ter med kun 8—18 Tommers Tværmaal, og Lowell sædvanlig kun har benyttet 12 Tommers Objektivvidde, arbejder derimod Astronomer som Barnard og