Universets Undere
1. Bind

12 UNIVERSETS UNDERE naar ned og bringer Bud om de Orkaner, der sætter Overfladen i Oprør. — Som een lang, stille Dag henglider Livet — eller rettere som een eneste Nat; thi næst efter det vældige Tryk er der intet, der i den Grad paavirker og præger Dybhavs- dyrene, som det Mørke,hvori LYSENDE FISK AF FAMILIEN STERNOPTYCHIDAE. Disse Fisk foretager om Natten Vandring-er fra de dybere Vandlag- op mod Overfladen og har stilkede Øjne. de maa henleve deres Liv. Dette Mørke begynder, hvor Solstraalernes Nedtrængen i Vandmasserne ophører, og ligger end Lysgrænsen dy- bere, end man indtil for et Par Aar siden antog, saa er det dog sikkert, at der ruger et evigt Mørke over langt den største Del af Oceanets Dyb. Eftertidligere Ekspeditioners Erfaringer antog man indtil nylig, at Lysgrænsen svin- gede mellem 350—400 Meter under Overfladen; nu er det gennem »Michael Sars«-Eks- peditionen 1910 godtgjort, at den i det mindste i de aabne, varme og klare Havstrøg Syd for Azorerne maa sættes adskillig dybere — om det end ikke er alle Dele af Sollyset, der trænger lige langt ned. Fotografiplader, der i et lukket Apparat sænkedes LYSENDE FISK MED LYSORGANER I FORM AF PUNKTRÆKKER. til 500 Meters Dybde og ved en sindrig Mekanisme blev eksponerede dér, paavirke- des af Lysstraalerne — dog manglede de røde Straaler paa denne Dybde. Mere overraskende var det, at Pla- der, der sænkedes helt til 1000 Meters Dybde, blev sværtede af Sollyset. Først ved et nyt Forsøg med Eks- ponering endnu dybere blev Lysgrænsen overskredet. Om vi end nu, ud fra disse nyeste Iagttagelser, maa sæt- te Lysgrænsen dybere end før antaget, — hvad der lig- ger under denne Grænse er absolut Ragnaroksmørke, eller vilde være det, hvis ikke andre Lyskilder end Solens her gjorde sig gældende. Og her møder vi da det store Under i Oceandybet — dets mangfoldige, fantastisk selvlysende Dyreformer. Det er ikke blandt Fiskene alene, at Lysorganer er udviklet til en Fuldkommenhed og i en Formrigdom som hos ingen af Landjordens lysende Dyr — »Ildfluerne«, St. Hans Ormene o. s.v. — nej, der eksisterer saa godt som ikke den større Dyregruppe