Universets Undere
1. Bind

212 UNIVERSETS UNDERE Ogsaa Blærerne er Bladdannelser, og deres Betydning var længe et omstridt Problem. Nogle ansaa dem blot for Flyde- apparater, der tjente til at holde Planten oppe i de øvre, sollyse Vandlag; men da man opdagede Blærerod-Arter, som voksede paa Træernes Grene, maatte man jo søge en anden, nok saa holdbar Løs- ning paa Gaaden. Ikke lidt overraskedes man, da det viste sig, at hver Blære er en fortræffelig Ruse, hvori Planterne fanger Fiskeyngel, Vandlopper og andre smaa Vanddyr. Da en enkelt Blærerodplantes undersøiske Dele er besat med en Mængde saadanne Ruser, bliver det i Løbet af Som- meren ikke lidt, den kan »fiske«; i Fiske- damme er den da ogsaa alt andet end velset. Undersøger vi en af Ruserne nærmere, vil vi — hos den almindelige, europæiske Blærerod — udenfor Rusens Munding se et System af forgrenede Traade, der strit- GREN AF BLÆREROD I NATURLIG STØRRELSE. ter ud til Siderne, fremefter og aabenbart maa kunne virke som »Armene« i en rig- FORSTØRRET PARTI AF EN UDENLANDSK BLÆREROD tig Fiskeruse, d. v. s. lede Fangstens Ofre hen mod Rusens Indgang. I denne sidder der nogle Kirtelhaar, som afsondrer en Slim, der virker som Lokkemad og frister Gæsten til at forlænge Visiten med et Be- søg i Blæren. Men ve den Vandloppe, som giver efter for Fristelsen. En Lem, der lukker for Indgangen, lader sig saare be- kvemt aabne indefter — men absolut ikke i modsat Retning. Det ulykkelige Væsen, der har vovet sig indenfor Lemmen, er derfor dødsdømt. Forgæves tumler det rundt i sit Cellefængsel, indtil Sult eller Kvælning gør Ende paa dets Liv — under- tiden først efter Dages og Nætters Forløb. Er det en lille Vandloppe eller en anden Form blandt Smaakrebsenes Skarer, op- løses Legemet snart af den Pepsin, Blære- væggenes Kirtelhaar udskiller, og af Kø- det tilberedes en lækker og nærende Krebsebouillon, som Planten begærligt drikker gennem en Mængde stjernefor- mige Sugehaar, der beklæder Blæren. Kun Skalstumper og lignende uopløselige og