Universets Undere
1. Bind

»DEN HUNDREDAARIGE« AGAVE 215 Ejendommeligst er dog Agavens Voksemaade, med den i Planteverdenen ene- staaende Modsætning mellem Bladenes og Blomsterstandens Væksthastighed. Me- dens der hvert Aar kun føjes et Par eller nogle ganske faa nye Blade til den gamle Roset, som derfor kun meget langsomt tiltager i Vækst, skyder, efter en Aarræk- kes Forløb, i Løbet af et Par Uger en blomsterbærende Stængel 10—12 Meter til Vejrs fra Bladrosettens Midte, forgrenende sig som en mægtig Kandelaber, hvis Lys er de Tusinder af honningduftende Blomsterklokker, der tindrer gyldent mod Sydens blaa Luft. Saa længe kan Blomstringen lade vente paa sig, at den europæisk-meksikanske Art endog har faaet Navnet »den hundredaarige Agave«. Betegner dette end en Overdrivelse, kender man dog fra Drivhuse — bl. a. fra Københavns tidligere bo- taniske Have ved Charlottenborg i 1836 — Eksempler paa, at der er henrundet 60 Aar, forinden Agaven satte Blomster — i det anførte Tilfælde over 3000 paa en forholdsvis lav, kun 6 Meter høj Stængel, der bar 23 Grene. Men naar saa endelig Blomstringens store Stund nærmer sig, vaagner Agaven efter aarelang, tung Dvale pludselig op til en Kraftudfoldelse saa intensiv og overraskende som hos ingen anden Plante. Saftspændt og grøderig skyder Blomsterkandelaberen knejsende til Vejrs, udfoldende sig i al sin dekorative Pragt. Herligheden, der lod saa længe vente paa sig, varer dog selv kun kort. Snart visner ikke blot Blomsterstanden, men hele den store Bladroset skrumper sammen, gulnes og dør. Modsætningen mellem blomstrende Livskraft og brat Forgængelighed, mellem majestætisk Vælde og hjælpeløs Ødelæggelse træder intet Sted i den organiske Natur mere skarpt og grelt frem. Allerede de gamle indianske Kulturfolk var da ogsaa grebne deraf og tillagde Agaven symbolsk, religiøs Betydning. For Symboliken glemte dog hverken Fortiden eller Nutiden Agavens praktiske Værdi som vinproducerende Plante. Og endnu som i fordums Dage udvinder Meksi- kanerne af den deres nationale Vin, »Pulque«. Kort forinden Blomstringen, naar Saftstrømmene skal til at stige op i det »Hjærteskud«, der sidder i Bladrosettens Midte, skæres dets Endeknop af, og der udhules en bægerformig Grube, hvori en sød Saft strømmer ud. Planten »tappes« nu daglig, og ved Henstand og Gæring bliver Saften efterhaanden til en let Vin, der minder om Cider, eller den faar Lov at gære videre og omdannes til den stærke Brændevin, som Meksikanerne kalder »Maguey«, og hvorefter »den hundredaarige Agave« ofte simpelthen kaldes,»Ma- guey-«, d. v. s. Brændevins-Agaven. Et Navn, der jo ikke lyder fuldt saa poetisk og ærværdigt som »den hundredaarige«! DYR, DER VOKSER BAGLÆNS NATUREN er rig paa Modsigelser, virkelige eller blot tilsyneladende; og saa- ledes møder ogsaa vore Forestillinger om Vækst undertiden mærkelige Af- vigelser fra de almindelig gældende Love. Aalelarvernes aftagende Størrelse, naar de forvandles til Glasaal, er eet Eksempel; den her afbildede sydamerikanske Frø et andet; og der kunde anføres adskillige flere. At Aalene forlader de ferske Vande og drager ud paa de store Havdybder, naar de bliver voksne, og Forplantningstiden nærmer sig, er jo nu en almindelig kendt Sag. At de dør, naar de har gydt deres Æg derude paa Dybet, maa vi gaa ud fra, eftersom ingen Aal nogensinde er vendt tilbage fra sin Forplantningsfærd. Ungerne,