Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
216 UNIVERSETS UNDERE AALENS FORVANDLING. Den bladfoi-mig'e Aalelarve, Leptocephalus, omdannes til en trind »Glasaal«, der er betydelig- mindre end Larven. der allerede er forældreløse, naar de kommer til Verden, ligner fra først af slet ikke Aal og blev da ogsaa tidligere antagne for en særlig Fiskeslægt, som man kaldte Leptocephalus. Som vort Billedeviser, er de sammentrykte og bladformige; deres Legeme er gennemsigtigt, deres Blod farveløst — alt sammen Tilpasninger til et pelagisk Liv i Atlanterhavets aabne Vande. Men herude lever disse mærke- lige Larver jo kun en Tid. Efterhaanden nærmer de sig Vesteuropas Kyster og undergaar samtidig den For- andring i Form og Levevis, hvorved de forvandles til de bekendte smaa »Glasaal«. Medens denne Omdannelse staar paa, tager de ingen Føde til sig og maa tære paa deres eget Legeme, som da ogsaa er stærkt forkortet og formindsket, naar Forvand- lingen til en trind Glasaal har fundet Sted, saaledes som den nederste Figur i Billedrækken viser. I tætte Skarer nærmer disse smaa »Aalefaringer« sig nu Frankrigs, Irlands og Englands Kyster og søger ind i de tragtformige Flodmun- dinger, f. Eks. Severns, hvor et storslaaet Fiskeri efter dem finder Sted, og hvorfra nu aarlig Millioner hentes til Tyskland og Hundredtu- sinder til Danmark for at gøre de ferske Vandes Aale- bestand rigere, end den bli- ver det ved naturlig Indvan- dring alene. Glasaalene har mange Forfølgere under de- res lange Rejse fra Atlanter- havet til f. Eks. Østersøen, deres Rækker, inden de naar og det er derfor ikke saa sært, at det tynder ud i frem. Alligevel er det jo store Skarer, der hvert Foraar sætter ind paa Kysterne og op ad Vandløbene, hvor de ofte paa vidunderlig Vis evner at klare alle For- hindringer, indtil deres Langfart omsider naar sin foreløbige Afslutning i en eller anden Sø eller Mølledam. Her vokser de sig store, indtil den Dag kommer, da Driften mod Havet vaagner og ikke lader dem i Ro, før de igen har naaet Oceanet, og deres Livs Kredsløb fra Vuggen til Graven er fuldbyrdet. ------Betegner den helt spæde Glasaal en Tilbagegang i Størrelse ved Siden af det forudgaaende Larvetrin, saa er denne Tilbagegang dog forholdsvis ringe, sam- menlignet med, hvad en sydamerikansk Frø, Pseudis paradoxa, viser os. Og