Universets Undere
1. Bind

218 UNIVERSETS UNDERE medens den »baglæns« Vækst hos den spæde Glasaal kun er af forbigaaende Na- tur, er Formindskelsen i Legemsstørrelse blivende hos Frøen. Larven naar den for en Haletudse virkelig imponerende Længde af ca. 25 cm, hvoraf ganske vist de 18 cm falder paa Halen; men naar denne efter Forvandlingen er svundet bort, er der kun tilbage en lille fuldvoksen Frø paa 5—6 cm Længde. En uanselig Dværg blev Resultatet af Ungdomstidens kæmpemæssige Proportioner. FLYVENDE FISK KALIFORNISK FLYVEFISK. Denne Art bliver en halv Meter lang. AT Dyr, der svømmer hurtigt og nær Overfladen, lejlighedsvis sætter med et . Spring gennem Luften, ser vi Eksempler paa ikke blot blandt Fiskene, men selv hos store Hvaler, hvis Kæmpelegemer kan slynges helt op over Vandet. I dette Tilfælde er der dog kun Tale om direkte Spring, hvis Længde er afhængig af den Kraft, hvormed Dyret satte af; men hos visse Fiskearter kan Bevægelsen gennem Luften sam- menlignes med en virkelig Flugt, for saa vidt som Brystfinnerne hos disse Fisk er særlig stærkt udviklede og, ligesom Vinger, frembyder en stor Flade mod Luften. Denne Udvikling har naaet sin største Fuldkommen- hed indenfor to helt forskellige Fiskegrupper — de egentlige Fly- vefisk og Flyveulkene. Flyvefiskene, hvoraf vore Bil- leder præsenterer et Par Arter, en fra Kaliforniens og en fra Celebes’ Kyster, er Makrelfisk, men ligner i deres Ydre Sild; kun er Brystfinnerne her saa store, at de naar helt hen til Halefinnens Rod og ud- gør omtrent to Tredjedele af Legemets samlede Længde. Denne er oftest 25—30 cm, men der er ogsaa Arter, som bliver en halv Meter lange. Det er prægtige, sølv- skinnende Dyr, og en Sværm Flyvefisk, der foran Damperens Bov sætter Hun- dreder af Meter hen over Bølgekammene, glitrende i Sollyset, er et af de smuk- keste Naturfænomener, den Rejsende møder i de varme Have. Er de tropiske og subtropiske Farvande end deres egentlige Hjem, saa hænder det dog en Gang imellem, at de strejfer endnu videre omkring og f. Eks. naar helt mod Nord til Englands Kyster. Der er næppe Tvivl om, at Flugten er et Middel til at undgaa forfølgende Rov- fisk ved for en Tid at ombytte det naturlige Element med Luften, — men der- imod har der blandt Naturforskere hersket megen Uenighed om, hvorvidt Flyve- fiskenes Brystfinner eller »Vinger« virkede som et Monoplan og ved en simpel Glideflugt blot forlængede Springet, eller om de virkelig bevæges som en Fugls