Universets Undere
1. Bind

SVANEØGLEN 221 SVANEØGLEN HVOR nu Sydtysklands Sletter og Bjerge strækker sig, skar i Jordens Middel- alder et stort Hav sig gennem Mellemeuropa videre mod Øst, langt ind i Asien. Jurahavet, som det kaldes, var vrimlende rigt paa Dyreformer, hvis Rester vi nu finder i dets hævede Bund. Skalbærende Blæksprutter, prægtige Søliljer, en Rigdom af Koraller, Snegle, Muslinger og Orme befolkede det og afgav rige- lig Føde for dets Skarer af jagende Hajer og Ganoider — men frem for alt for de Flokke af mærkelige Hav- øgler, der den Gang erstattede Nuti- dens Sæler og Delfiner. Pattedyrenes Æra var jo endnu ikke begyndt; det var Krybdyrene, der herskede — i Ha- vet som paa Landjorden. Blandt Ha- vets Krybdyrformer var det særlig tre Grupper, der søgte at gøre hinanden Rangen stridig: de fiske- eller hvallig- nende Ichthyosaurer eller Hvaløgler, som vi allerede har omtalt (S. 110), de ældste Krokodiler, der i Modsæt- ning til deres Efterkommere var Hav- dyr, og endelig en nu helt uddød Kryb- dyrslægt, Plesiosaurus, ogsaa kaldet Svaneøglen, — ikke fordi den er nær- mere beslægtet med Svaner end dens Rivaler, men paa Grund af sin lange, fuglelignende Hals, der danner en saa paafaldende Modsætning til Hvaløg- lens forsvindende ringe Halsudvikling. Det Billede, vi bringer af en Svane- øgles Skelet, er et Fotografi af et Eks- emplar, der er fundet i Wurtemberg ved den lille By Holzmaden — et af Verdens rigeste Findesteder for den, der vil lære Jurahavets Liv at kende. SKELET AF EN SVANEØGLE. Dette udmærket bevarede Skelet er fundet ved Holzmaden i Wurtemberg. Som i en Kirkegaards Jord ligger her Skeletterne ofte Side om Side; men forinden de præsenterer sig for os som paa Billedet her, er der rigtignok gaaet et adskillig større Arbejde forud end det, der kræves for at opgrave et Skelet af den løse Kirkegaardsjord. Haarde Kalkstensskifere maa brydes, og Hammer og Mejsel maa forsigtigt anvendes, inden den dækkende Kalk er bortfjernet, og For- tidsdyrets Rester træder frem. Geologen har her et Arbejde for sig, ikke mindre vanskeligt, men heller ikke mindre interessant end Arkæologens og Kunstnerens, naar de afdækker gamle, skjulte Kalkmalerier i en Kirke- eller Klostervæg. Det er den tyske Geolog Professor Fraas, der har afdækket dette pragtfuldt be- varede Skelet af en Svaneøgle. Lad os høre, hvorledes han derefter iklæder det