Universets Undere
1. Bind

220 UNIVERSETS UNDERE Vinger og derved gør det muligt for Fisken at flyve i dette Ords egentlige Forstand. Tilhængerne af Glideflugt-Teorien forklarer Fænomenet saaledes: Ved en stærk Skruebevægelse af den kraftige, dybt kløvede Halefinne, hvis nedre Blad er be- tydelig større end det øvre, bliver den skraat opad svømmende, ligesom Tilløb tagende Fisk drevet ud af Vandet, oftest mod Vinden og i en Vinkel paa 45°. Den spærrer nu de ind til Krop- pen sammen- foldede Bryst- finner vidt ud og holder sig derpaa svæ- vende i Luf- ten saa langt FLYVEULK (DACTYLOPTERUS VOLITANS). SOIIl »SkrUC- Under Flugt er Brystfinnerne udspilede. slagets« Kraft virker. Den glidende Bevægelse faar en jævnt nedadskraanende Retning i en spids Vinkel; men hver Gang Halefinnen berører en Bølgekam, virker »Skruen« igen og forøger derved Glideflugtens Længde. I Modsætning til denne Teori hævder andre Iagttagere — og deriblandt Forfatteren af denne Ar- tikel, Lydek- ker, — at Fly- vefisken, naar den ved Halefinnens Kraft er naa- et tilstrække- lig højt op i Luften, be- væger Bryst- finnerne SVØMMENDE FLYVEULK. Under Svømning er Brystfinnerne sammenfoldede og holdes ind til Kroppen. overordentlig hurtigt paa en vibrerende Maade, der gør det vanskeligt at se de enkelte »Vingeslag«. Som Regel fortoner de sig kun som en Glitren i Luften, men i visse Øjeblikke bliver de synlige, især foran en mødende Bølgekam, som Dyret anstrænger sig særlig for at sætte over. Omsider hører Finnebevægelserne op, og Fisken dykker ned igen, enten pludselig eller efter kort Glideflugt. Ganske paa lignende Vis bevæger vistnok Flyveulkene sig, bl. a. den her af- bildede, i Middelhavet almindelige Art. Den bliver indtil en halv Meter lang og er en broget Fisk, hvis olivengrønne og rødlige Farve staar smukt til de blaa Bryst- finner, der bærer Legemet 100 Meter og mere gennem Luften, i 4—5 Meters Højde.