Universets Undere
1. Bind
Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 522
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
16
UNIVERSETS UNDERE
EN KLATRENDE KRABBE
EN mærkelig Skejen ud fra den for en Krebs nu engang vedtagne Levevis ud-
viser »Palmetyven« eller »Kokosrøveren« paa Keeling-Øerne syd for Sunda-
strædet og andre Øgrupper deromkring. Denne statelige Krabbe, der kan blive 30
—40 cm lang, hører til Eremitkrebsenes Familie, men har ganske svigtet sine Slægt-
ninges Tradition at bo i en tom Snegleskal; den lever tilmed oppe paa tørt Land,
hvor den graver sig Jordhuler, som den udforer med Kokosnøddernes Trevler. I
Tilpasning til dette Landliv er dens Aandedrætsorganer bievne stærkt omdannede,
idet Gællehulens øverste Del fungerer som Lunge, og kun det nederste Parti har
KOKOSRØVEREN.
Til højre ses den paa en ituslaaet Kokosnød ved Foden af en Palme; til venstre er en anden i Færd med at bære Skallens af-
pillede Bastfibre ind i sin Hule.
bevaret sin oprindelige Natur og gør Tjeneste, naar »Palmetyven« aflægger Besøg
i Havet, bl. a. for at lægge Æg. Mere iøjnefaldende er iøvrig en anden Afvigelse
fra Slægtningene. I Stedet for den skæve og bløde Bagkrop, som de sædvanlige
Eremitkrebs gemmer i en beskyttende Snegleskal, ser vi her en ganske symmetrisk
Legemsdel, beklædt med haarde Panserringe.
At Kokosrøveren klatrer op i Palmerne, er bleven hævdet med Bestemthed og
til andre Tider igen benægtet. Nye Iagttagelser bekræfter dog, at den virkelig gør
det — om den end ikke, som tidligere antaget, behøver at gøre det for selv at skulle
plukke Nødderne. Af dem finder den nemlig mere end nok nedfaldne paa Jorden.
Med sine Klosakse gaar den her i Gang med at bearbejde dem paa to Maader. Det
tykke Lag af Bastfibre, hvormed Frugtskallen er beklædt, trevler den op og piller
af, Traad for Traad, begyndende ved den Ende, hvor de bekendte tre »Øjne« eller
Spirehuller sidder. Er dette Arbejde endt, giver Dyret sig til med sine kraftige for-
reste Klosakse at hamre løs paa et af Spirehullerne, indtil Skallen, der her er tynd,