Universets Undere
1. Bind

Forfatter: J.O BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 522

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J. O. BØVING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 554 Forrige Næste
SPANSK MOS »SPANSK MOS« (TILLANDSIA USNEOIDES) I EN SYDAMERIKANSK SUMPSKOV OR man langs en lav og sumpet sydamerikansk Flodbred, hænder det ofte, at Kanoen driver ind under gamle, ludende Træer, der har et særlig ærværdigt Udseende, fordi deres løvfattige Grene næsten skjules af sølvgraa, nedhængende Plantetrævler — Brasilianernes Barba dos velhos, »Oldingeskæg«. Et fortrinligt malende Navn! I tætte, indtil tre Meter lange Duske hænger dette »Skæg« ned fra Kronen, svajende for det mindste Vindpust; og er det Aftentide, og der strømmer hvidt, klart Maanelys ned over en gammel Urskovskæmpe, hvis graa Oldingeskæg bølger for Nattebrisen, da bliver Navnet endnu mere symbolsk og svarer til den højtidelige, men uhyggeblandede Stemning, Kronen vækker. Men hvad er da egent- lig disse Trævler der danner en saa fantastisk Drapering? En Nordbo vil, naar han ser dem, straks antage dem for en Art Skæglav — saa nøje minder de paa Af- stand om denne Plante, med hvis haarfine Løv vore Naaletræer ofte er bevoksede paa ganske lignende Vis. »Oldinge- skægget« er imidlertid hverken nogen Lav eller nogen Mos, — skønt Plan- ten blandt mange andre folkelige Betegnelser og- saa tituleres »Spansk Mos«. Den staar langt højere paa Straa i den botaniske Rangforord- ning. Tillandsia usneoides, som dens videnskabelige Navn lyder, er i Virke- 224 UNIVERSETS UNDERE Naar vort Helsidesbillede viser en Svaneøgle hvilende oppe paa Land, er det en Situation, som maaske neppe var typisk for disse udprægede Vanddyr, om det end er sandsynligt, at de nu og da har entret et lavt, tangbevokset Skær, der laa omtrent i Højde med Havfladen, eller at de, ligesom Nutidens Havskildpadder, er gaaet op paa lave, sandede Strandbredder for at lægge Æg; — efter den almindelige Antagelse har de nemlig ikke, som Hvaløglerne, været levendefødende. -------I Kridttiden uddør Svaneøglerne, — men deres Genfærd spøger endnu i Verdenshavene, hvor de sammen med et andet, senere omtalt Fortidsdyr, Slange- øglen, dukker op, snart her, snart der, under Fællesnavnet »Den store Søslange«!