Universets Undere
1. Bind

18 UNIVERSETS UNDERE giver efter. Naar det sker, drejer den sig om, stikker en af de bagerste, fine Klo- sakse som en Pincet ind gennem Hullet og piller Smaastykker af den næringsrige, æggehvideholdige Kerne ud. Heraf lever den og bliver saa velnæret, at den leverer en udmærket »Steg«, der skal være særdeles velsmagende. Den efterstræbes da og- saa stærkt af de Indfødte, som ligefrem anvender den til at smelte Fedt af. Det siges, at en velvoksen Kokosrøver kan levere halvanden Liter Palmefedt! Den engelske Naturforsker H. O. Forbes paastaar, at Kokosrøveren har saa stor en Muskelkraft, at den ved et eneste Slag med en af sine forreste Klosakse kan knække en Kokosnød og et Menneskes Arm. — Dens Hule er større end en Kanins, og den har god Brug for et saadant Tilflugtssted; thi ikke blot Befolkningen, ogsaa de Vild- svin, der findes paa nogle af Øerne, jager den for at fortære den. Forkærligheden for Kokosnødder synes at være en Smag, som Arten i Tidens Løb har erhvervet; thi Kokospalmen har ikke oprindelig hjemme paa de Øer, hvor disse Krebs lever, men antages at være indført fra Meksiko af polynesiske Søfar- ende, der har opdaget Amerika før Columbus, og Kokosrøveren er aldrig bleven fundet udenfor det ostindiske Ørige. (En amerikansk Botanikers Forsøg synes at godtgøre, at Kokosnødder hurtig mister Spireevnen i salt Vand, hvorfor han an- tager, at ikke Havstrømmene men Menneskene har udbredt Kokospalmen). Forinden Kokospalmen blev indført, maa vor Krebs altsaa have levet af anden Slags Føde. Men hvilken? En Iagttagelse af Arthur Adams paa en anden Øgruppe, Me'ia-co-shimah-Øerne, kaster muligvis noget Lys over Spørgsmaalet om, hvad der i tidligere Slægtled var Kokosrøverens Føde. Paa de nævnte Øer opsøger denne Krebs nemlig Begravelsespladser og lever af — Ligene. En Sagfører for Kokosrøverne kunde jo ganske vist forsvare denne forbryderske Levevis som en simpel Gen- gældelse, eftersom Malayerne ogsaa graver dem op af Jorden og fortærer Masser af dem — foruden at de benytter deres Reder af Kokostrevler til Tovværk. Darwin, som under sin Jordomsejling havde god Lejlighed til at iagttage denne Krabbes Færd, meddeler et Eksempel paa dens Styrke. Han fortæller, at Skibets Kaptajn indespærrede en Kokosrøver i en solid Tinæske, »Laaget blev surret fast med Metaltraad; men Krabben bøjede Kanterne om og brød ud. Under sit Arbejde for at faa Kanterne bøjede huggede den formelig en Mængde smaa Huller tværs igennem Tinnet«. INSEKTÆDENDE PLANTER AT Insekter æder Planter, er en saare dagligdags Erfaring; men at adskillige Blom- u sterplanter gør Gengæld, synes ganske at stride mod disses Natur. Det intimt venskabelige, saa ofte besungne Gensidighedsforhold, med hvis Baand Bestøv- ningens Mysterium sammenknytter Blomsten og Sommerfuglen, Bien og de andre Insekters vingede Skare, er jo saa stik modsat Tanken om Drab, at vi har svært ved at forestille os den stille, uskyldigt udseende Plante som en lumsk, blodtørstig Mordernatur. Og dog kendes der nu omtrent 400 Plantearter, der viser en saadan Degeneration! Det gamle Ord om Nød, der bryder alle Love, bekræftes ogsaa her. Under norm- ale Forhold vilde ingen af Jordens grønne Vækster være slaaet ind paa Forbryder- banen; thi i deres Tusinder af Bladgrøntkorn, enkeltvis usynlige, tilsammen saa mange, at de giver Bladet Farve, har Planterne Midlet til at skabe organisk Stof af