Universets Undere
1. Bind

EN LEVENDE MUMIE 247 og sluttelig hensætter ham i Beundring over dette Væsen, der mere og mere af- slører sig som en Type paa fuldendt Tilpasning efter netop den bestemte Livsførelse, der er bleven Kamæleonens Lod. Idealet for en Kamæleon er aabenbart dette at føre sit Liv saa mageligt og ubemærket, som det overhovedet lader sig gøre, saa at den med mindst mulig Anstrengelse kan skaffe sig det nødvendige til Livets Ophold, og samtidig i lige høj Grad kan undgaa at blive opdaget af de Dyr, den udser sig til Bytte, og af dem, der gerne vil udse den til Bytte. Lægger vi denne simple Leveregel til Grund for Betragtningen af en Kamæleon, vil dens aparte Ydre og tilsyneladende saa fleg- matiske Indre let för- staas. Dens Hovedføde er jo Insekter, og da disse Smaadyr holder talrigst til i Skov og Krat, er det naturligt, at den er bleven et udpræget Trædyr. Her- til svarer da ogsaa ethvert Træk i Legemsbygningen. Den sammentrykte, smalle Krop klemmer sig let gennem Grenenes Vinkler; denspiralformigt indrullede Snohale glimrende Redskab holde fast med, og nu bedre Klatre- Klamreredskaber er Fød- derne, hvis Tæer er voks- ede sammen to og tre, saa at hver Fod danner en solid, indvendig ru Tang, der fatter godt om de tynde Grene. Benene er lange og slanke, saa at Dyret kan sidde højt og faa vidt Overblik. Og dette Overblik forøges meget væsentligt ved en i Dyreriget ene- staaende Ejendommelighed hos Øjnene: De stærkt hvælvede Øjeæbler kan bevæ- ges uafhængigt af hinanden, saa at Kamæleonen kan skele samtidig til højre og til venstre, eller fremefter og bagud, opad eller nedad! Gennem de smaa Huller i de til Øjeæblet fastvoksede, uigennemsigtige Laag kan den derfor holde Udkig til alle Sider med alt, hvad der rører sig indenfor dens Jagtomraade, uden at den selv behøver at gøre sig bemærket — og muligvis bortskræmme Byttet — ved nogen Bevægelse, ud over Øjnenes egne, skelende Drejninger; — en just ikke køn, men for en Jæger meget praktisk Egenskab! Med alt dette vilde Kamæleonen dog kun være en maadelig Fluefanger, havde den ikke to yderligere Tilpasninger, der bringer den Idealet nær. Den ene er dens lidet iøjnefaldende, oftest graabrune eller grønlige Grundfarve, der ikke forraader den mellem Grenenes Bark og Løv, og hvis berømte Foranderlighed — som vi er et til at end- og KAMÆLEON MED FARVESKIFTENDE PLETTER.