Universets Undere
1. Bind

248 UNIVERSETS UNDERE senere kommer tilbage til — desuden kan bidrage sit til at lade det lille stillesid- dende Dyr mere eller mindre »forsvinde« ude i fri Natur, hvor Sollys og Skygge skaber et rigt og mangfoldigt Farvespil. Langt mærkeligere er imidlertid den Til- pasning af Tungen, der lader denne virke som en pludselig udskudt Harpun, hvor- med Kamæleonen, uden at flytte sig saa meget som en Millimeter, kan sidde højt paa sin tynde Gren og i Ro og Mag »harpunere« den ene Flue efter den anden. Kun tvungen af Sult forlader en Kamæleon derfor ogsaa den valgte Lureplads for LANGNÆSE-KAMÆLEONEN (UDVOKSEN HAN). Denne Art opdagedes af Sir Harry Johnstons Ekspedition i Ruwenzori-Bjerg-ets østlige Skovreg-ion, Afrika 1900. Snudens skæl- klædte Benudvækst findes kun hos Hannerne og antages at tjene som Prydelse under Parringsvalg-et. ved langsomme, snigende Bevægelser at overrumple et Insekt, der er udenfor Tungens Rækkevidde. Under normale Forhold bliver den paa sin Post, stiv som en Pind. Kommer da en uforsigtig Flue den tilsyneladende livløse Genstand nær, fyldes i et Nu Tungerodens elastiske Væv med Blod og udspiles til en lang, tynd Stilk, som skyder sig 15—20 Centimeter frem af Gabet, saa hastigt, som en afskudt Pil farer fra Buen. Forude ender denne Stilk med et opsvulmet, kølleformigt Parti, den egentlige Tungespids, hvis Spyt er saa klæbrigt, at den ramte Flue hænger fast derved og hjælpeløs fortabt hales med Tungen ind i Gabet. Et Par hastige Mund- og Synkebevægelser — og atter sidder Kamæleonen urokkelig som en Mumie, ind- til et nyt Insekt vækker den til nogle Sekunders Liv. Forbi skyder den neppe; sid- der Fluen blot indenfor Rækkevidde, skal den nok blive ramt; og saa lynsnart fore- gaar Tungens Udslyngning, at Byttet allerede er snappet, inden det bliver sig Faren