Universets Undere
1. Bind

ET STYKKE KULS HISTORIE længe Tørv er tilgængelig for Luftens Ind- virkning. Hvis derimod f. Eks. Irlands Moser dækkedes, først af Hav og senere af en Række Havaflejringer som Sand, Ler o. s. v., vilde de i kommende Tider kunne blive rige Kullejer. Nutidens Tørvemosevegetation, der saaledes er Grundlaget for Fremtidens Kul, er imidlertid meget forskellig fra de gamle Kultidsskoves Plantevækst. For- gæves søger vi i denne efter vore kendte Træer og Blomster. Smukke Blomster- kroner eksisterede i det hele taget ikke, og Datidens Insekter havde følgelig ikke »lært« at tillokkes af straalende Farver og atgøreTjenestesomBlomsterbestøvere. De nærmeste Slægtninge af vore Skov- træer var nogle koglebærende Naaletræer, men Flertallet af hine henfarne Tiders store Træer svandt i de paafølgende Tids- rum ind til de ubetydelige Dværge, vi kender fra vore Enges Padderokker og 253 BREGNEBLADE FRA KULTIDEN. vore Heders og Fjeldes smaa, krybende Ulvefødder. Disse Vækster og mange Slags Mosser og bregneagtige Planter udgjorde de kuldannende Skoves Hovedbestand. Nutidens Ulvefødder minder i Bygning slaaende om Kulperiodens, men rigtignok med den Forskel, at disse dannede kæm- pemæssige Træer, der blev 30—40 Meter høje. Ligesom de nulevende Slægter for- merede de sig ved smaa, lette Sporer, der ofte maa have staaet som tætte Støvskyer over de mægtige Skove og undertiden har lejret sig i tykke Dynger paa Skovbunden. Vi ser det deraf, at nogle af de aller bed- ste Kulsorter næsten udelukkende bestaar af Sporehuse og mikroskopisk smaa Spore- celler. Ikke blot Ulvefødderne var kæmpe- mæssige Træer: Padderokkerne knejsede med indtil 30 Meter høje Stammer, der i Ydre kunde minde om Granens, men var hule, ganske som Stængelen er det hos Nutidens Smaaformer. Ogsaa Mosserne og Bregnerne var anselige Urskovstræer — for ikke at tale om Jordens ældste blom- sterbærende Planteslaegt, Cordaites, der dannede 40 Meter høje, naaletræagtige Stammer. Hvor alle disse Plantemasser er bievne MIKROSKOPISK TVÆRSNIT GENNEM STÆNGELEN AF EN STENKULSPLANTE (SPHENOPHYLLUM).