Universets Undere
1. Bind

UNIVERSETS UNDERE 252 BREGNEBLADE FRA KULTIDEN. lene selv kun en meget ubetydelig Del. I Sydwales er der kulførende Lag, som er 4000 Meter tykke, men hvis Kullag tilsam- men kun giver en Tykkelse af 40 Meter, for- delt paa henved 80 tynde Lag. Hele den øv- rige Jordmasse mellem Kullene er Lerskifere og Sandsten, hvilket i høj Grad baade for- dyrer og vanskeliggør Minedriften. Er et Kullag ikke mindst 30 Centimeter tykt, be- taler det sig som Regel ikke at udvinde det, og mange af de bedste Kullag er næppe me- tertykke. Man vil derfor forstaa, hvor ube- tydelig deres Masse er, sammenlignet med hele den kulførende Formations Mægtighed. Men hvorfor er Kullagene da saa tynde? Ja, dette Spørgsmaal rummer netop hele Problemet om deres Oprindelse. Kul er et fortættet Produkt af mange Aarrækkers Skovvækst i fjerne, længst svundne Perioder. Hvis den største og yppigste af alle nu eksisterende Skove pludselig blev sat under Vand og kunde bundfældes som Kul, vilde Resultatet blive et Kullag, saa ringe, at det end ikke vilde lønne sig at bearbejde det. Dets Tykkelse vilde højst beløbe sig til 4—5 Centimeter. Blot et eneste brugbart Kullag repræsenterer en fortsat aarlig Omstyrten af Træer gennem Tidsrum, der maa maales med Aarhundreder; og først ved at blive dybt begravet i Jordskorpen og være udsat for Tryk og Hede BREGNE I SANDSTEN FRA KULTIDEN. har Planteaflejringerne antaget den Beskaf- fenhed, der forvandler dem til Kul. Hvilken uhyre Mængde sammenpresset Plantestof er der da ikke forbrugt, blot for at danne Englands Kul. Og hvilke vældige Tidsrum maa der ikke være medgaaet til denne Om- dannelse. — Hvis vi roder op i det sorte Dynd, der ligger paa Bunden af en stillestaaende, skovkranset Dam, vil vi her finde alle de Bestanddele, der udkræves for at kunne danne et Kullag, — naar ellers de fysiske Be- tingelser var opfyldte. Men det er de ikke. Landet maatte først sænkes og blive til Havbund; Lag af Sand og Ler maatte aflejre sig derover; og lange Tidsrums Hede og Tryk, med de deraf følgende kemiske Ind- virkninger, maatte til, forinden det sorte Dynd kunde blive Kul. Fraset, at Planterne tilhører andre Typer, er en Tørvemose et udmærket Eksempel paa en Aflejring, parat til at omdannes til Kul. Men denne Omdannelse sker ikke, saa