Universets Undere
1. Bind

ET STYKKE KULS HISTORIE 251 det er de elementære Former for Lyst- og Ulystfølelse og de dermed vekslende Sindsstemninger, der gennem Nervesystemet foraarsager Farveskiftet. Hvorledes Hudens forskellige Lag af Farveceller eller Kromatoforer ved skiftevis Udvidelse og Sammentrækning frembringer de mange Farveblandinger og Toner, skal vi ikke her gaa nærmere ind paa. Derimod er det værd at lægge Mærke til, at Kamæleo- nens »Dagligdragt« — den, der svarer til rolig Ligevægt i Sindet — er de brun- lige og grønlige Toner, der netop saa nøje falder sammen med Dyrets dagligdags, normale Omgivelser. Men selv medens Kamæleonen er i stærk Sindsbevægelse, og Farveskiftet staar paa, antager Dragten dog ingen Kulør, der falder helt uden- for Omgivelsernes Farveskala. Selve Foranderligheden i Udseende bidrager jo des- uden til, at Fugle og andre Efterstræbere ikke let danner sig noget fast Erindrings- billede af en Kamæleon — og derfor heller ikke saa let opdager den. Som det fremgaar af vore Billeder, har nogle afrikanske Arters Hanner mere eller mindre besynderlige Prydelser, som Hunnerne mangler, og som derfor maa anses for Resultater af et Parringsvalg. Ogsaa dette viser da, at Kamæleonernes Følelses- og Driftsliv kan være endog der præger dem, er forstilt. Mumien er kun en Maske, og bag Masken syder Li- vets stærke Drifter, som Lavaen gløder under sin størknede Skorpe. ET STYKKE KULS HISTORIE A LENE i England udvindes der aarlig i vore Dage 263 Millioner Tons Kul, medens der for næppe 100 Aar siden kun udvandtes 20 Millioner Tons. Med et saa stærkt stigende Forbrug rejser sig ganske naturligt det ofte drøftede Spørgsmaal: Hvor længe vil Englands Miner endnu kunne producere Kul? En af Regeringen nedsat Kommission, der skulde undersøge dette vigtige Problem, kom i 1905 til det Resultat, at Englands Jord indenfor henved 1400 Meters Dybde rummer 100,000 Millioner Tons brugbare Kul — en Forsyning, der, regnet med det nuværende Forbrug, vil kunne slaa til i endnu halvfemte Hundrede Aar. Slipper til den Tid de engelske Kul op, kan Menneskeheden imidlertid trøste sig med, at den hele Jords samlede Kul- rigdomme er saa uhyre, at de i ube- regnelig lange Tidsrum vil kunne dække Forbruget. Af de kulførende Jordlag udgør Kul- meget vaagent og virksomt, og at den Ro, ET TRÆ FRA KULPERIODEN. Den opretstaaende Stamme, der endnu hviler paa sin Rod, viser, at Træet voksede der, hvor det nu findes dækket af Kultids- aflejringer. 32* J