Universets Undere
1. Bind

250 UNIVERSETS UNDERE bevidst.---Kun Ska- de, at Kamæleonen er et kuldskært Væsen; ellers vilde den i vore nordiske Lande have været en udmærket Forbundsfælle i alle Hjem, hvor Krigen mod Fluerne er erklæ- ret. Kamæleonens stiv- nede Ro, medens den sidder paa Udkig, og dens lidet iøjnefalden- de Dragt hjælper den ikke blot til at lade HOVED AF JOHNSTONS TREHORNEDE Insekterne trvfft nær- HOVED AF JOHNSTONSTREHORNEDE KAMÆLEON, HUN. . J & KAMÆLEON, HAN. me sig, men skjuler den ogsaa for mangen en sulten Fugls spejdende Blik. Den sidder jo dér mellem Løv og Grene, saa stille og ubemærket, som var den selv en kroget Grenstump eller et vissent Blad. Undertiden hænder det imidlertid, at dens Dragt begynder at changere; — lyse eller mørke Striber og Pletter i forskellige Toner og Afskygninger glider hen over dens Hud som Skyerne over en Himmel, — en hel Farveskala, hvori hvide og gule og gr aa, grønne, blaalige, rødbrune og næsten sorte Toner kommer, forsvinder og afløser hverandre, medens Dyret selv stadig sidder lige urokkeligt, i samme stive Stilling. Det er dette, allerede i Oldtiden kendte Farveskifte, der mere end noget andet har gjort Kamæleonen berømt og forlængst har givet dens Navn ordsproglig Klang. Man har imidlertid været tilbøjelig til at overdrive Betydningen af dette Farveskifte og betragte det som en rent vilkaarlig Beskyttelsestilpasning, idet man troede, at Kamæleonen af fri Vilje kunde skifte Dragt direkte efter Om- HOVED AF JOHNSTONS LANGNÆSE- KAMÆLEON, HAN. givelserne og f. Eks. gøre sig grøn mellem grønne Blade, gul mel- lem vissent Løv og barkfarvet, i samme Tone som Barken net- op paa den Gren, hvor- paa den tilfældig sad. Saa ideelt er Forholdet nu ikke, og i det hele er Farveskiftet ikke et Resultat af Kamæleo- nens Vilje, — men der- imod af dens Følelser! Lette Forsøg og Iagt- tagelser paa Kamæ- leoner, man har i Fan- genskab, godtgør, at HOVED AF JOHNSTONS LANGNÆSE- KAMÆLEON, HUN.