Universets Undere
1. Bind

UNIVERSETS UNDERE Verden, saa vidt forskellig fra den, vi lever i, at vi pludselig føler os hensat til en længst svunden Jordperiode. De saakaldte »Græs-Træer« synes at ET »GRÆS-TRÆ« MED UNDERJORDISK STAMME. være en saadan gemt og glemt Rest fra gamle Dage, da Jorden husede Plan- | ter og Dyr, hvis Former nu fore- > kommer os saa barokke og unatur- I lige, at de næsten virker som Ka- rikaturer. 'i Hvor uharmonisk er f. Eks. ikke Forholdet mellem Stamme og Krone paa den Plante, vort Helsidesfotografi $ fremstiller. Denne kraftige, indtil en halv Snes Meter høje Søjle af Ved synes formet til at bære en stolt, g vajende Palmekrone, — og i Stedet I fristes man til at sammenligne den I med et plumpt Parykstativ, der dæk- I kes af en pjusket Tot græslignende Æ Blade. Og som for at fuldstændig- gøre det lidet flatterende Billede, I stritter der ud fra Parykken et helt I Bundt Naale—Plantens mange Blom- | sterstande. z »Paryktræet« vilde have været et malende Navn for denne Vækst; men det var paa Forhaand knyttet til en helt anden Plante. Derfor er det australske Græs-Træ dog ikke ble- vet navnløst i Folkemunde; thi na- turligvis kunde en saa mærkelig Fremtoning ikke undgaa adskillige billedlige Sammenligninger; dertil giver dets Form Fantasien for frit Spil. Den mest gængse populære Be- , nævnelse, »Trommestik-Græstræet«, । hentyder da ogsaa til en saadan, mere eller mindre søgt Symbolik ■— ! Blomsterstandenes Sammenligning j med Trommestikker! ’ Undersøger vi lidt nærmere de I enkelte Blomster i »Trommestikken«, vil deres Bygning overraske os ved at godtgøre, at Græstræerne — trods deres Bladform — intet har med ægte Græsplanter at gøre, men derimod hører til Liljernes Familie — et Slægtskab, man unægtelig paa Forhaand ikke vilde gætte paa. Men som altid er det Blomsternes Sprog, der taler Sandheden, thi det er jo dem, der mest trofast bevarer Slægtsbilledet gennem Tiderne, efter at Plantens øvrige Dele længst kan have undergaaet saa mange Tilpasninger efter forandret