Universets Undere
1. Bind

DINOTHERIET 263 støtte den Antagelse, at Dinotheriet færdedes i Indsøer og Floder, og nogle For- skere har fremsat den Tanke, at de krogformede Stødtænder maa have været godt egnede til at rive store Vandplanter op med Rod og maaske ogsaa til at hage fat i Flodbredden og derved hjælpe med til at hale Dyrets svære Krop op paa Land. Hutchinson — Forfatteren til denne Artikel — er tilbøjelig til at antage, at Dyret ogsaa har haft Stødtænder i Overmunden — et Spørgsmaal, som kun Fremtiden kan besvare. Skulde hans Profeti vise sig rigtig, er han nærmest stemt for at an- tage, at Grunden til Underkæbe-Stødtændernes Nedadbøjning simpelt hen er den, at der ikke mere var Brug for dem. Uheldigvis er det eneste kendte Kranium i en mangelfuld og skrøbelig Stand og delvis udfyldt med Gips, saa at en grundig Un- dersøgelse ikke lader sig gøre. At Dinotheriet var et vældigt Dyr, kan der ikke være Tvivl om. Dets største, hid- til kendte Skeletdele er fundne paa Balkanhalvøen og viser, at det maa have været mindst lige saa stort som de største nulevende afrikanske Elefanter, muligvis endog større. AUSTRALIENS „GRÆS-TRÆER“ AUSTRALLANDET er det store naturhistoriske Pulterkammer og Raritetskabi- - net, hvor vi ved Siden af de »moderne« Dyr og Planter, Mennesket har ind- ført, finder urgamle, forunderlige Livsformer, der gør Indtryk af at tilhøre en »BLACK BOY-GRÆSTRÆET« IXANTHORRHOEA ARBOREUM). For oven t, h. ses det spydlig-nende Blomsterskaft (Sml. Teksten).