Universets Undere
1. Bind

DET HELLIGE FIGENTRÆ OG BANYANTRÆET 287 af Støttepiller drevet ud til de yderste Konsekvenser, saa at der fremkommer højst aparte Bygningskomplekser og arkitektoniske Konstruktioner, hvortil der intet til- svarende kendes, hverken i Naturens eller i Kunstens Verden. Det indiske Figentræ eller Banyantræet (Ficus bengalensis) vokser vildt i Skovene ved Himalayas Fod og er iøvrig alminde- lig plantet rundt om ved de forindiske Templer. Dets Højde er anselig — c. 30 Meter — men dog ikke imponerende, sam- menlignet med den væl- dige, brede Krone, hvis Grene kan være 50—60 Meter lange og forneden ofte staar næsten hori- sontalt ud til alle Sider, saa at Kronen kan skygge over et Fladerum af en halvSnesTusind Kvadrat- meter! En hel Skov af Stammer synes at bære dette Løvtag, — men i Vir- keligheden er »Stammer- ne« Støtterødder. De op- staar ved, at de vandret- te Grene sender finger- tynde, saftige Rødder ned mod Jorden. Hvis Krea- turerne ikke bortgnaver disse Skud, slaar de Rod, forgrener sig som almin- delige Rødder og udfø- rer den dobbelte Virk- somhed baade at hente Næring fra Jordbunden op til Kronens Blade og at støtte dens Grene. Ef- terhaanden bliver Luft- EN UBENYTTET FABRIKSKORSTEN SOM VOKSEPLADS FOR DET HELLIGE FIGENTRÆ. rødderne træagtige og fortykkes stærkt, saa at de kommer til at ligne almindelige Stammer. Man kunde sammenligne dem med de Støtter, Gartneren sætter under gamle, rigtbærende Æbletræer, — hvis de ikke havde det Fortrin fremfor saadanne døde Stænger og Pæle, at de foruden at støtte tilfører Næring og derved fremmer hele Træets Vækst. De Dimensioner, Træets Krone kan opnaa, er da ogsaa kæmpemæssige og væk- ker de Rejsendes Forbauselse. Størst af alle kendte Banyantræer var et, der i Folke-